Haderslev Kommunes parkeringsnorm er gældende ved omdannelse og nybyggeri. Haderslev Kommunes parkeringsnormer er de krav, der sættes i forbindelse med lokalplanlægning og byggesager. Læs mere om parkeringsnormen i Haderslev Kommune.
Haderslev Kommunes parkeringsnorm er gældende ved omdannelse og nybyggeri. Haderslev Kommunes parkeringsnormer er de krav, der sættes i forbindelse med lokalplanlægning og byggesager. Parkeringsnormen for almindelige parkeringspladser er fastsat efter anvendelse.
Boliger |
|
| Etageboliger | 1 pr. bolig |
| Rækkehuse | 1½ pr. bolig |
| Fritliggende huse | 2 pr. bolig1 |
| Kollegier/ungdomsboliger | 1 pr. 4 enheder |
| Ældreboliger | 1 pr. 2 enheder |
Detailhandel |
|
| Butikscentre | 4 pr. 100 m2 |
| Dagligvarebutikker | 5 pr. 100 m2 |
| Udvalgsvarer | 2 pr. 100 m2 |
| Varehuse | 4 pr. 100 m2 |
Erhverv |
|
| Serviceerhverv, klinik, frisør, rejsebureau, motionscenter, læge | 2 pr. 100 m2 |
| Kontor | 2 pr. 100 m2 |
| Kontor m. mange kunder | 4 pr. 100 m2 |
| Hoteller/Konferencecentre/feriecentre | 1 pr. værelse/lejlighed |
| Sommerhuse/fritidshuse | 2 pr. hus1 |
| Restauranter | 1 pr. 10 siddepladser |
| Fremstillingsvirksomheder | 2 pr. 100 m2 |
| Lagervirksomheder | 1 pr. 100 m2 |
| Servicestationer | Min. 3 pladser |
Institutioner |
|
| Børneinstitutioner | 3 pr. 100 m2 |
| Integrerede institutioner | 3 pr. 100 m2 |
| Børnehaver | 3 pr. 100 m2 |
| Vuggestuer | 2 pr. 100 m2 |
| Daghjem/bofællesskaber | 3 pr. 100 m2 |
| Plejehjem | 1 pr. 100 m2 |
| Folkeskoler | 1 pr. 100 m2 |
| Ungdomsuddannelser | 2 pr. 100 m2 |
| Videregående uddannelser | 1 pr. 2 ansatte + 1 pr. 5 studerende / 2/100 m2 |
Kulturelle institutioner |
|
| Kulturhus/forsamlingshuse/multihaller | 1 pr. 8 personer lokalet kan rumme |
| Idrætshaller | 1 pr. 10 personer hallen kan rumme |
| Sportsanlæg | 1 pr. 5 personer anlægget kan rumme |
Note 1: Den ene p-plads kan placeres i carport el. garage således der altid findes 1 gæsteplads på egen grund.
Byrådet har mulighed for at ændre på parkeringskravet, når der er tale om en samlet bebyggelse.
På kortet nedenfor ses en skravering af Haderslev Midtby. Hvis parkeringskravet ikke kan imødekommes ved nyt byggeri i Midtbyen kan Byrådet kræve indbetaling til parkeringsfonden.
Hvis der i oplandet til en parkeringsplads er lokaliseret såvel boliger som erhvervsbygninger kan dobbeltudnyttelse af parkeringsbåse finde sted, da tidspunktet for benyttelsen af båse er koncentreret til dagtimerne i erhvervsvirksomheder, mens boligernes behov hovedsageligt findes i aften- og nattetimer.
Ved at indføre tidsrestriktioner og/eller parkeringsafgifter på pladserne kan kommunen styre fordelingen imellem boliger og erhverv.
Det er mindre oplagt at fokusere på dobbeltudnyttelse hvis det er butikker der er lokaliseret i stedet for andre typer erhverv. Butikker har varierende åbningstider, aftenåbent og åbent på lørdage og søndage, hvor der vil være et samtidigt behov for boligers benyttelse.
I tilfælde, hvor dobbeltudnyttelse anvendes skal der tinglyses en deklaration således at de ikke anlagte pladser til enhver tid kan kræves anlagt ved ændrede forudsætninger eller hvis kommunen skønner det nødvendigt.
Parkeringsnorm for handicapparkering ved omdannelse og nybyggeri.
P-pladsen skal være mindst 3,5 m bred, hvor den normale bredde er 2,7 m. Gangsti og lignende kan indgå som det ekstra areal, hvis dette er plant og i samme niveau som parkeringsarealet.
Passagen fra parkeringspladsen til fortove eller øvrige gangarealer skal være mindst 1 meter bred og være uden niveauforskel. Passagen bør være tydeligt markeret. Adgangsvejen friholdes for parkometre, skilte, plantekummer og lignende.
Handicapparkeringspladser bør placeres tættest muligt ved indgangen (trafikmålet), ideelt i højst 30 meters gangafstand.
Ved anlæg af fælles, sammenhængende parkeringsanlæg skal følgende krav til antallet af handicapparkeringspladser anvendes:
| Parkeringsanlæggets størrelse | Handicappladser til alm. biler (3,5 x 5,0 m) | Handicappladser til kassebiler (4,5 x 8,0 m) |
| 1-9 | 1 | |
| 10-25 | 1 | 1 |
| 26-50 | 1 | 2 |
| 51-75 | 2 | 2 |
| 76-100 | 2 | 3 |
| 101-150 | 3 | 3 |
| 151-200 | 3 | 4 |
| 201-500 | 4 | 4 |
| 501-1000 | 4 | 5 |
I lokalplaner for områder med fælles adgangs- og friarealer skal der fastsættes bestemmelse om, at arealerne generelt skal udformes efter retningslinjerne i Dansk Standards anvisning "Udearealer for alle - anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden" (DS Håndbog 105).
Som udgangspunkt for at fastsætte det nødvendige antal parkeringspladser til cykler benyttes følgende norm:
Bebyggelsens anvendelse |
Cykelparkeringsnorm |
| Etagehuse, ungdomsboliger m.v. | 2 pr. bolig |
| Kontor | 1 pr. 100 m2 |
| Fabriks-, lager-, og værkstedsbygning | ½ pr. 100 m2 |
| Dagligvare- og udvalgsvarebutikker | 1 pr. 100 m2 |
| Teatre, biografer o.l. | 2 pr. 10 siddepladser |
| Idrætshaller | 3 pr. 10 personer |
| Sportsanlæg | 3 pr. 10 siddepladser |
| Skoler og uddannelsesinstitutioner | 5 pr. 10 elever |
| Offentlige transportanlæg, fx tog- og busstation | Sikres et passende antal i.h.t. passagertilgang fra 10 til 30 % af antallet af rejsende pr. dag |
Kommunens hjemmel
Hjemlen til at stille krav til antal og indretning af parkeringsfaciliteter findes i planloven.
I henhold til planlovens § 11b skal kommuneplanens rammer for lokalplanlægning blandt andet fastsættes med hensyn til trafikbetjening, herunder parkeringsforhold.
I henhold til planlovens § 15 kan der i en lokalplan optages bestemmelser om vej- og stiforhold og andre forhold af færdselsmæssig betydning. Der kan herunder blandt andet fastsættes bestemmelser om antal parkeringspladser til forskellige anvendelser, beliggenhed og udformning af parkeringsarealer på den enkelte ejendom, parkeringslommer ved vejside, og om at parkering skal samles på parkeringspladser, der er fælles for området.
Se også afsnittet om veje samt byudvikling og overordnede veje.