I henhold til planloven skal kommuneplanen indeholde rammer for, hvad der må fastsættes bestemmelser for i en lokalplan. Dvs. at der ikke kan lokalplanlægges for emner eller områder, der ikke er opstillet rammebestemmelser for. Hvis byrådet beslutter at udarbejde en lokalplan, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanrammerne, skal der udarbejdes et tillæg til kommuneplanen.
Rammerne skaber ikke umiddelbar ret for den enkelte grundejer til at anvende og bebygge sin ejendom efter rammebestemmelserne. Rammerne fortrænger ikke byggelovens bestemmelser, men byrådet kan med hjemmel i rammerne under visse betingelser modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af en ejendom, jf. beskrivelsen af rammernes retsvirkning nedenfor.
Rammebestemmelserne er opdelt i to niveauer:
- Generelle rammer for lokalplanlægning for hele kommunen med hensyn til fx "trafikbetjening og parkering" og "områder med samme anvendelse (boligområder og erhvervsområder)".
- Lokalområder med fastlagte detaljerede rammebestemmelser for de enkelte rammeområder. De detaljerede rammebestemmelser fastlægger bl.a. bestemmelser for det enkelte rammeområdes fremtidige anvendelse, bebyggelsesprocent samt etageantal og bygningshøjde
Rammerne for lokalplanlægning berører ikke vedtagne lokalplaner og byplanvedtægter. Disse planer er fortsat gældende og kan kun ændres, hvis der udarbejdes en ny lokalplan, der skal være i overensstemmelse med kommuneplanen.
Rammebestemmelserne for det enkelte rammeområde er derfor suppleret med oplysninger om hvilke lokalplaner og byplanvedtægter, der er gældende inden for området. Der kan godt være forskel på rammebestemmelser og bestemmelser i en lokalplan eller byplanvedtægt, men indtil der er vedtaget en ny lokalplan, er det den eksisterende lokalplan eller byplanvedtægt, der gælder.
Servitutter, der er tinglyste på en ejendom, berøres heller ikke af rammerne for lokalplanlægning. Men byrådet kan i forbindelse med tilvejebringelsen af en ny lokalplan beslutte, at tilstandsservitutter skal ophæves, hvis servituttens opretholdelse vil være i strid med lokalplanens formål.
Rammerne for lokalplanlægning er ikke umiddelbart bindende for ejere og brugere af ejendomme. Men da byrådet i følge planlovens § 12, stk. 1, skal virke for kommuneplanens gennemførelse, bl.a. gennem udarbejdelse af lokalplaner i overensstemmelse med rammebestemmelserne, har rammerne stor betydning for den enkelte ejer og bruger af en ejendom. Rammerne har desuden følgende retsvirkninger, som kan få betydning for ejere og brugere af ejendomme.
I henhold til planlovens § 12, stk. 2, kan byrådet inden for byzoner modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbuddet kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen.
I henhold til planlovens § 12, stk. 3, kan byrådet inden for byzoner og sommerhusområder modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt.