7.1.5 Fokusområder - Haderslev Kommune

Statisk kort
Statisk kort

Fokusområder er udpegninger for områder, som er mest risikofyldt for oversvømmelse og hvor der vil ske størst værditab.

  • I fokusområderne skal der ved ny planlægning indtænkes løsninger til håndtering af de klimaudfordringer, der er i området.

I 2014 blev Haderslevs første klimatilpasningsplan vedtaget. 

Planen indeholder en kortlægning af, hvor der er risiko for oversvømmelse i forbindelse med havvandsstigninger og ekstremregn, samt kortlægning af hvor der er størst værditab herved.

Klimatilpasningsplanen har til formål at synliggøre, hvordan Haderslev Kommune kan blive berørt af oversvømmelser som følge af klimaændringer. Endvidere skal den udmøntes i indsatser, som kan forebygge skader på grund af oversvømmelser.

Klimatilpasningsplanen er med til at danne grundlag for de retningslinjer, som er i afsnittene om klimatilpasning.

Planen er udarbejdet i tæt samarbejde med Provas. Se baggrundsrapporten for planen her: Haderslev Klimatilpasning 2014

 

Udpegning af fokusområder
Der er udpeget fokusområder, hvor der vurderes at være stor risiko for oversvømmelse og størst risiko for værditab. Det er i disse områder, at indsatsen i første omgang sker.


De udpegede fokusområder:

  1. Haderslev Midtby
  2. Hoptrup - Diernæs
  3. Aarø - Aarøsund
  4. Hejsager - Kelstrup

Alle fire områder er beskrevet i Klimatilpasningsplanen.

Igangsatte indsatser

Fokusområde 1. Haderslev Midtby

Jomfrustiprojektet i Haderslev midtby er igangsat af byrådet som et stort byudviklingsprojekt, hvor en af de store udfordringer er klimasikring af området, som der samarbejdes med Provas om. Projektområdet er på ca. 25 ha og er beliggende omkring vejen Jomfrustien. Jomfrustien forbinder Haderslev midtby med Haderslev Havn. Havnen har gennemgået en transformation fra traditionel erhvervshavn til en ny blandet bydel som både rummer arbejdspladser, boliger, uddannelses- og kultursteder herunder bla. Streetdome.

Klimaudfordringen i Jomfrusti-området består i at det ligger lavest i terrænet mellem to større bakker. Naturhistorisk set har det været et vådområde og kulturhistorisk set en kanal. Topografien bevirker, at området er udsat ved kraftige regnskyld. Dels løber der på overfladen vand fra oplandet, som samler sig i lavningen på Jomfrustien, og dels presses vand op gennem kloakkerne langs Jomfrustien.

I byudviklingsprojektet for Jomfrustien udarbejdes en klimatilpasnings handleplan, som en integreret del i udviklingen af området. Klimaløsninger skal være med til at præge Jomfrustien i forhold til måden bygningerne bygges og placeres på, samt i forhold til udformningen af områdets byrum.

Fokusområde 4. Hejsager - Kelstrup
Et klimatilpasningsprojekt er igangsat under overskriften Vores Kyst.

Årsagerne til at Kelstrup Strand og Hejsager Strand er udsat for oversvømmelse og erosion er at:

  • Dele af området ligger meget lavt i terrænet. Dvs. at store dele ligger under 1 m over havets underflade eller mellem 1 - 2 m over havets overflade. Disse områder er derfor udsat for oversvømmelse, bl.a. i forbindelse med stormflod. Sandsynligheden for oversvømmelse forårsaget af stormflod øges fremover som følge af klimaændringerne.
  • Tre offentlige vandløb løber gennem området. Hydrauliske beregninger viser, at vandløbene i sig selv har tilstrækkelig vandføringsevne og ikke giver væsentlige oversvømmelser ved selv meget stor afstrømning, så længe der ikke er højvande i Lillebælt. I en højvandssituation sker der en opstuvning i vandløbene. Når det så også regner meget, kan der samtidig komme stor afstrømning fra baglandet. Dette kan resultere i yderligere opstuvning i vandløbene, som kan medføre oversvømmelse.
  • Grundvandet står meget højt i området, og det besværliggør nedsivning af regnvand.

Formålet med Vores Kyst er at sikre, at der bliver lavet en helhedsorienteret og holdbar kystsikring. I forbindelse med budgetforhandlingerne i slutningen af 2019 besluttede Byrådet midlertidigt at finansiere udarbejdelsen af kystbeskyttelsesprojektet. Efter etablering af projektet vil udgifterne blive fordelt mellem de grundejere, som vil have gavn af kystsikringen.

Fokusområderne 2 og 3 er ikke udmøntet i projekter.