5.6 Biogasanlæg

Statisk kort
Statisk kort

Interesseområderne vist på ovenstående kort er særligt egnet til placering af fælles biogasanlæg til behandling af husdyrgødning. I interesseområderne skal anden anvendelse, der kan være i konflikt med produktion af biogas, så vidt muligt undgås.

Lokalisering af biogasanlæg kan ske både inden for og uden for interesseområderne. Der lægges vægt på, at placering og udformning er hensigtsmæssig i forhold til natur, miljø, landskab og naboer.

I Danmark er det et nationalt mål at gøre landet uafhængigt af fossile brændsler i 2050, og energiproduktionen skal derfor omstilles til vedvarende produktionsformer som vind, sol, biomasse og geotermi. Det er et overordnet mål, at Danmarks energiforsyning i 2050 skal hvile på 100 % vedvarende energi samtidig med, at forsyningssikkerheden opretholdes. Flere energiaftaler siden 2012 har opstillet økonomiske rammebetingelser, som skal øge produktionen af biogas. Biogas kan indgå som en del af kraftvarmeproduktionen eller sendes ud på naturgasnettet. Alternativt kan biogassen kombineret med andre teknologier og processer omdannes til brændstoffer.

Biogas erstatter fossile brændsler og reducerer dermed CO2-udledningen. I tillæg hertil er der en positiv klimaeffekt ved mindre tab af metan i landbruget.

I Trekantområdet er der de seneste år etableret et nyt biogasanlæg, mens to nye anlæg tages i brug i 2020 og 2021, ligesom flere anlæg er udvidet. De nye og større anlæg vil samlet kunne modtage ca. 2,56 mio. tons biomasse og dermed bidrage til en reduktion i CO2-udledning på 210.000-250.000 tons pr. år.

I Trekantområdet er der fortsat et stort potentiale for biogasproduktion baseret på husdyrgødning. For at fremme udviklingen af biogasproduktion vil kommunerne i Trekantområdet arbejde for, at så meget som muligt af den eksisterende gylle udnyttes til biogasproduktion. På baggrund af data om husdyrgrundlaget i Trekantområdet er der udpeget en række interesseområder, som i forhold til den tilgængelige biomasse, afstanden mellem husdyrproduktionerne og biogasanlægget samt afstanden mellem anlæggene internt, vil være særligt egnede til fælles biogasanlæg. Det er hensigten, at så mange landmænd som muligt skal have en passende afstand (maksimalt 15-20 km) til et biogasanlæg.

Der er udpeget 12 interesseområder for biogasanlæg. Interesseområderne er vurderet i forhold til byudvikling, natur, miljø, landskabsinteresser samt beliggenheden i forhold til det overordnede kommunale vejnet og naturgasnettet. Ifølge de statslige udmeldinger er biogasanlæg ikke kategoriseret som et potentielt grundvandstruende anlæg.

For at sikre udnyttelsen af interesseområderne til fælles biogasanlæg forventes der ikke i indeværende planperiode udlagt områder til byudvikling, nye skovrejsningsområder og større fritidsanlæg af permanent karakter inden for interesseområderne. Eksisterende skovrejsningsområder inden for interesseområderne bevares.

Det vil være muligt at placere fælles biogasanlæg på særligt egnede arealer uden for interesseområderne. F.eks. kan placering i tilknytning til eksisterende erhvervsområde være fordelagtig, såfremt anlægget kan modtage affald fra nærliggende virksomheder, såsom slagterier eller lignende, eller vil kunne afsætte gas til nærliggende kraftvarmeanlæg.

Den endelige placering af biogasanlæg sker gennem en detaljeret planlægning den enkelte kommune baseret på en konkret projektansøgning. Planlægningen skal sikre, at der tages hensyn til naboer, så de ikke påvirkes væsentligt af støj og lugt fra anlægget. Endvidere er det afgørende, at anlæg, arkitektur og landskab tænkes sammen, så de landskabskvaliteter, der gør sig gældende i det enkelte område, styrer udformningen, og anlægget påvirker det omkringliggende landskab mindst muligt.

Ved Bevtoft er der i 2016 etableret et fælles biogasanlæg Sønderjysk Biogas. Anlægget kan modtage 600.000 tons biomasse årligt.

Anlægget er i 2020 blevet udvidet med en økologisk linje og kan herefter samlet modtage ca. 1 mio. tons biomasse årligt.

Et biogasanlæg ved Hejsager er taget drift i 2020. Anlægget kan modtage ca. 200.000 tons biomasse årligt.

I 2021 forventes et biogasanlæg ved Marstrup taget i drift. Anlægget kan modtage ca. 110.000 tons biomasse årligt.

 

Billede af Sønderjysk Biogas

Der skelnes mellem fælles biogasanlæg og gårdbiogasanlæg.

 

Fællesbiogasanlæg

”Fælles biogasanlæg” dækker over et biogasanlæg, der behandler husdyrgødning fra flere husdyrbedrifter og organisk biomassen fra andre kilder. Ved et biogasfællesanlæg forstås derved et biogasanlæg, der modtager gylle fra flere landbrugsbedrifter, og hvor den producerede energi afsættes til kollektive forsyningsnet. Alle eksisterende anlæg modtager endvidere organisk affald, typisk fra fødevareindustrien. Mængdemæssigt udgør organisk affaldet i reglen 20-25 pct. af den samlede behandlede biomassemængde og er med til at øge den samlede gasproduktion, så der kan opnås en driftsøkonomisk og rentabel drift.

 

Gårdbiogasanlæg

”Gårdbiogasanlæg” var oprindeligt et biogasanlæg beliggende på et husdyrbrug, etableret med det formål at forbedre gødningskvaliteten i gyllen, samt være selvforsynende med energi til drift og husholdning. Denne betydning gælder stadig, men i dag bliver begrebet også anvendt mere bredt, om alle biogasanlæg der er lokaliseret på en gård. Gårdbiogasanlæg omfatter også anlæg, der modtager biomasse fra eksterne biomasseleverandører, og dermed i realiteten er et biogasfællesanlæg. I dag producerer gårdbiogasanlæg i stigende grad energi til det kollektive forsyningsnet, større virksomheder og andre aftagere.

Gårdbiogasanlæg vil som minimum kræve tilladelse efter

  • Planloven. Landzonetilladelse eller lokalplan, hvis anlægget vurderes "større".
  • VVM. Haderslev Kommune er myndighed, når anlægget ikke tilsluttes naturgasnettet. Naturstyrelsen er myndighed når anlægget tilsluttes naturgasnettet.
  • Varmeforsyningsloven. En projektgodkendelse.
  • Byggetilladelse.

Se afsnittet om risikovirksomheder her.