3.5.1 Bevaringsværdige landskaber

Statisk kort
Statisk kort
  • De bevaringsværdige landskaber skal som hovedregel friholdes for byggeri og anlæg.
  • Hvor byggeri og anlæg tillades, skal det ske ved, at placering, skala, orientering, farvevalg og arkitektur tilpasses det konkrete landskab. Hermed sikres, at landskabets karakter, herunder de geologiske, kulturhistoriske, oplevelsesmæssige værdier ikke forringes.
  • Ændringer i beplantning, terræn og arealanvendelse inden for bevaringsværdige landskaber skal så vidt muligt tilpasses landskabets karakter.
  • Større byggerier og anlæg uden for de bevaringsværdige landskaber må ikke forringe de visuelle og oplevelsesmæssige værdier i de bevaringsværdige landskaber. De bevaringsværdige landskaber er vist på ovenstående kort

Bevaringsværdige landskaber er områder, der er udpeget for at beskytte særligt karakteristiske landskabstræk.

Alle landskaber består i udgangspunktet af geologisk dannede terrænformer og de typer af natur, der naturligt er dannet ovenpå, f.eks. ådalen, søer og moser. Mange års menneskelig påvirkning har ændret udgangspunktet og tilføjet kulturskabte lag som beplantning, bebyggelse og vejstruktur.

Det er den rummelige og visuelle fornemmelse af landskabets enkelte dele, som skaber oplevelsen af landskabet.

Bevaringsværdige landskaber er områder, hvor et eller flere af disse forhold gør landskabet særligt karakteristisk, oplevelsesrigt og værdifuldt. Det kan fx være områder med markante ådale, områder med velbevaret struktur i marker og levende hegn, markante kyststrækninger eller områder med særlige udsigtsforhold.

De bevaringsværdige landskaber er sårbare over for ændringer der påvirker landskabets karaktertræk. Det drejer sig om byggeri og anlæg, men kan også dreje sig om andre ændringer i arealanvendelsen.

Eksempler på byggeri og anlæg der påvirker landskabets karaktertræk er byudvikling, fritliggende bebyggelse, landbrugsbyggeri som stalde, siloer og gylletanke samt tekniske anlæg som vejanlæg, luftledninger, master, vindmøller og solcelleanlæg. Anlæg, der medfører kraftig eller permanent belysning, eller anlæg, der medfører støj kan også påvirke landskaberne væsentligt.

Beplantninger som læhegn, remisser eller egentlig skov kan i nogle tilfælde medvirke til at sløre dominerende byggeri. Omvendt kan beplantninger i andre tilfælde sløre karakteristiske landskabstræk eller udsigter, hvorfor beplantninger og skovrejsningsområder skal placeres med omhu. På samme måde kan eksempelvis reetablering af råstofgrave eller etablering af vådområder medvirke til at sløre eller fremme landskabelige træk. Eksempler på andre ændringer, der kan påvirke landskabets karakter er nedlæggelse af diger, markveje og levende hegn samt etablering af støjvolde.

For at kunne tage mest muligt hensyn til det bevaringsværdige landskab er det vigtigt at belyse de lokale landskabelige forhold nøje, inden der gives tilladelse til ændringer der kan påvirke landskabets karaktertræk. Hvor anlæg og byggeri nødvendigvis skal tillades, er det vigtigt at finde den bedst mulige løsning, såvel arkitektonisk og kulturhistorisk som med hensyn til samspil med landskabet på netop det konkrete sted. Landskabsanalyser og visualiseringer skal i tvivlstilfælde sikre, at der tages de nødvendige landskabelige og arkitektoniske hensyn.

De bevaringsværdige landskaber er desuden sårbare overfor større byggerier og anlæg placeret uden for de udpegede områder. Det skyldes, at større byggerier og anlæg kan være synlige over lang afstand og derved påvirke oplevelsen af de bevaringsværdige landskaber. Graden af påvirkning, og dermed de nødvendige hensyn, afhænger af anlæggenes størrelse og placering i forhold til terræn- og udsigtsforhold. Ved ansøgninger om større byggeri og anlæg, skal det derfor altid undersøges, om projektet kan påvirke de visuelle og oplevelsesmæssige værdier i bevaringsværdige landskaber uanset afstanden til udpegningen.

For at blive bedre til at se mulighederne i vores landskab med en ligevægt mellem benyttelse og beskyttelse har vi fået udpeget vores bevaringsværdige landskaber på ny. Kommunens bevaringsværdige landskaber er udpeget efter principperne i landskabskaraktermetoden i samarbejde med Museum Sønderjylland.


Den sidste udpegning af bevaringsværdige landskaber i Haderslev Kommune er foretaget af Sønderjyllands Amt, som har udpeget 235 km2 bevaringsværdigt landskab. På baggrund af den nye landskabsanalyse er der udpeget 431 km2. Landskabsanalysen vil blive benyttet ved vurdering i forhold til planlægning og konkrete ansøgninger. De nye initiativer vil blive vurderet i forhold til landskabspåvirkningen af landskabets karakter, landskabstype og kystorientering. Landskabskarakteranalyse for Haderslev Kommune ses her. 

Når det handler om bosætning i landdistrikterne – både med hensyn til at tiltrække og fastholde – har det betydning at nye initiativer i landskabet ikke forringer et områdes attraktivitet. Det vil sige at det har betydning for et områdes potentiale som bosætningsområde at en udsigt ikke fjernes eller at et områdes uforstyrrethed ændres. Det kunne være på grund af skovrejsning, anden areal-anvendelse eller nyt byggeri. Eller at nyt lys i landskabet fjerner oplevelsen af uforstyrrethed eller på anden måde forringer oplevelsen af et område.


I forbindelse med analysen af kommunens landskaber er der foretaget en kortlægning af kommunens landskabstyper.

Nedenfor ses kort med inddeling i landskabstyper:

kort med inddeling i landskabstyper

Forståelse af landskabstyperne giver en forståelse for hvilke landskabelige hensyn der skal tages i forbindelse indplacering af konkrete nye initiativer. Indplacering af nyt byggeri, anlæg og beplantning skal indpasses i den enkelte landskabstype på baggrund af følgende principper:

Dallandskab, herunder kystlandskabet 

I dallandskab bør dalsiderne og den øverste kant af dalsiderne friholdes for ny placering af byggeri, tekniske anlæg og større beplantning. Hvis der placeres byggeri i dalstrøget, bør skalaen være tilpasset omgivelserne. Udsigterne mellem to modstående dalsider må som udgangspunkt ikke hindres eller påvirkes negativt.
For kystlandskabet gælder tilsvarende, at det skrånende kystterræn og kanten på kystterrænet bør friholdes for ny placering af byggeri, tekniske anlæg og større beplantning. Hvis der placeres byggeri eller andet i det kystorienterede landskab bør skalaen være tilpasset omgivelserne og udsigten til kysten må ikke hindres. Udsigterne mellem to modstående kyster må som udgangspunkt ikke hindres eller påvirkes negativt.

Bakkelandskab

I det bakkede landskab bør nyt byggeri generelt have en lav og homogen karakter og placeres lavt i landskabet. Byggeri må ikke placeres på bakketoppe. Udsigter over lange strækninger i landskabet bør ikke hindres.

 

Stordriftsflade

På stordriftsfladen bør nødvendigt landbrugsbyggeri og tekniske anlæg indpasses i landskabets skala. Dette kan ske ved at der stilles vilkår om større beplantning i grupper, som formidler skalaen mellem byggeriet og det omkringliggende landskab. Landskabet har en stor skala og kan ofte rumme store tekniske anlæg.

Mosaiklandskabet

I mosaiklandskabet bør nyt byggeri tilpasses den lille skala i landskabet. Nye beplantningsstrukturer bør understøtte og udbygge de eksisterende strukturer med små landskabsrum, mindre bevoksninger og lysåbne naturtyper.

Udskiftningslandskab

I de tydelige udskiftningslandskaber findes særligt tydelige udskiftningsstrukturer, som er markeret i bebyggelsesstrukturen og de levende en-rækkede hegn og diger i landskabet. Ny beplantning bør understøtte den eksisterende bebyggelses- og bevoksningsstruktur. Udskiftningsstrukturen bør som udgangspunkt ikke sløres, herunder fjernelse af hegn og bebyggelse.

Husmandslandskaber

I husmandslandskaber bør der ikke placeres nye beplantningsstrukturer eller byggerier, som slører oplevelsen af de større åbne marker omkring gamle hovedgårde eller oplevelsen af de regelmæssigt placerede, ensartede og velproportionerede små husmandsbrug, som er udstykket fra hovedgården.