Offentliggørelse af forslag til kommuneplantillæg 36-2021 Rekreativt område, Vesterris
Teknik og Klima udvalget godkendte den 07.april.2025 forslag til kommuneplantillæg 36-2021 Rekreativt område, Vesterris som hermed sendes i offentlig høring i 8 uger.
Offentlighedsperiode
Forslag til kommuneplantillæg 36-2021 Rekreativt område, Vesterris er fremlagt til offentlig høring fra og med den 01.maj 2025 til og med den 26. juni 2025 og kan ses på Haderslev Kommunes høringsportal www.blivhoerthaderslev.dk
Derudover kan planen ses på Plan- og Landdistriktsstyrelsens hjemmeside for plandata: plandata.dk
Miljøvurdering
Planforslaget har været miljøscreenet og der er truffet afgørelse efter LBK nr. 4 af 03/01/2023 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), også kalde miljøvurderingsloven.
Samlet set vurderes planforslaget ikke at udløse krav om udarbejdelse af miljøvurdering, da det konkluderes, at planen ikke har en væsentlig påvirkning på miljøet. Den samlede konklusion på screeningen fremgår af planens afsnit om ”Miljøvurdering”.
Haderslev Kommunes afgørelse kan påklages efter miljøvurderingsloven § 48 stk. 1, jf. planlovens § 58, stk 1, nr. 3. Hvis du vil klage over afgørelsen, om at der ikke udarbejdes en miljøvurdering følges nedenstående klagevejledning.
Din mulighed
På kommunens høringsportal www.blivhoerthaderslev.dk har du mulighed for at indsende dine eventuelle bemærkninger, ændringsforslag eller indsigelser.
Spørgsmål
Har du spørgsmål til høringsportalen, kan du kontakte Haderslev Kommune på 74 34 34 34 eller sende en mail til plan@haderslev.dk.
Klagevejledning til afgørelse om, at der ikke gennemføres en miljøvurdering
Hvis du vil klage
Hvis du vil klage over retlige forhold i forbindelse med denne afgørelse truffet af Haderslev Kommune, jf. miljøvurderingsloven (VVM) § 48 stk. 1, kan du klage til Planklagenævnet via Klageportalen som kan tilgås via dette link: https://naevneneshus.dk. Du skal bruge MitID for at logge på.
Planklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om Klageportalen, medmindre du forinden er blevet fritaget for brug af Klageportalen (se afsnittet om ”Fritagelse fra at bruge Klageportalen” nedenfor).
Klagen sendes via Klageportalen til Haderslev Kommune.
På hjemmesiden af Nævnenes hus om planklagenævnet via dette link: https://naevneneshus.dk finder du også en klagevejledning.
Klagefrist og gebyr
En klage skal være indgivet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag forlænges fristen til den følgende hverdag. Dette følger af bekendtgørelse nr. 130 af 28. januar 2017 § 2 om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, mv.
En klage er indgivet, når den der tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på 900 kr. (for privatpersoner) eller 1800 kr. (for virksomheder eller organisationer9. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Et indbetalt gebyr tilbagebetales, hvis du får helt eller delvis medhold i klagen, eller hvis klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse, eller fordi klagen ikke er omfattet af Planklagenævnets kompetence.
Når kommunen har modtagen klagen via Klageportalen, vurderer den om sagen skal genbehandles eller videresendes. Kommunen skal som udgangspunkt inden for 3 uger sende klagen til Planklagenævnet med en udtalelse. Du og eventuelt øvrige involverede får meddelelse om evt. bemærkninger og en frist på 3 uger til at fremsætte bemærkninger til kommunens udtalelse. Disse eventuelle bemærkninger skal sendes til Planklagenævnet via Klageportalen.
Planklagenævnet kan, hvis klagen indeholder flere klagepunkter, begrænse sin efterprøvelse til de væsentligste klagepunkter.
Hvad kan der klages over
Der kan kun klage over retlige forhold, jf. planlovens § 58 stk. 1 nr. 3, som bl.a. kan være:
- om planen er tilvejebragt i overensstemmelse med planlovens procedureregler om borgerinddragelse mv.
- om der er uoverensstemmelse mellem lokalplan og kommuneplan
- om planloven, kommuneplanen og lokalplanen er fortolket forkert
- om et byggeprojekt er lokalplanpligtigt
- om et anlæg forudsætter en VVM-vurdering
- om en dispensation fra en lokalplan er lovlig
- om almindelige forvaltningsretlige regler vedrørende habilitet, partshøring, ligebehandling mm. er fulgt.
Det betyder, at hvis retsregler og retsprincipper er fulgt, har Planklagenævnet ikke mulighed for at behandle klager over indholdsmæssige spørgsmål og vil ikke kunne tage stilling til, om afgørelsen er hensigtsmæssig eller rimelig.
Klageberettigede
Du skal have en retlig interesse i sagens udfald for at være berettiget til at klage, jf. planlovens § 59. Klageberettigede er:
- enhver med retlig interesse i sagens udfald, herunder en nationalparkfond oprettet efter lov om national parker.
- landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen på betingelse af,
- at foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer den formål, og
- at foreningen eller organisationen repræsenterer mindst 100 medlemmer
- Erhvervsministeren
Fritagelse fra at bruge Klageportalen
Hvis du ønsker at blive fritaget fra at bruge Klageportalen skal du sende en begrundet anmodning til kommunen senest samtidig med klagen. Kommunen videresender herefter anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen imødekommes.
Se betingelser for at blive fritaget på planklagenævnets hjemmeside via dette link: https://naevneneshus.dk/
Domstolsprøve
Hvis du vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt, jf. planlovens § 62, stk. 1.
Er afgørelsen offentliggjort, regnes søgsmålsfristen fra offentliggørelsen.
Uanset om der anlægges retssag, er du forpligtet til at rette dig efter denne afgørelse, indtil domstolen måtte bestemme noget andet.
Baggrund og formål
Formålet med dette kommuneplantillæg er at muliggøre placeringen af et regnvandsbassin, som en del af en ny lokalplan for et større boligområde ved Vesterris.
Planområdets beliggenhed og eksisterende forhold
Planområdet, som i dag består af landbrugsjord, ligger syd for et boligområde ved Vesterris i Haderslev og ud mod Haderslev Fjord mod syd. Derudover løber den nationale rute, Kleinbanestien, i den nordlige del af området, som adskiller boligområdet med marken i dag. Området ligger i kort afstand til Haderslev by, som kan tilgås derfra via vandre- og cykelruter.
Indhold
Med kommuneplantillæg oprettes en ny ramme for det pågældende område. Området udlægges som en rekreativ ramme med en specifik anvendelse til regnvandsbassin.
Området for kommuneplanrammen og -tillægget ligger i landzone og vil fremadrettet forblive i landzone.
Anden planlægning
Kommuneplan 2021
Hovedstruktur og retningslinjer
Planlægningen skal afstemmes med følgende kommuneplanretningslinier:
2.1.4 Byudvikling i kystnærhedszone.
Planområdet ligger i den kystnære zone, som i henhold til planlovens bestemmelser kun kan udbygges, hvis der foreligger en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse, og såfremt der ikke dannes en ny bebyggelsesfront mod kysten. Kommuneplantillægget udlægges til tekniske formål i form af et regnvandsbassin for at sikre en effektiv og bæredygtig håndtering af regn- og overfladevand fra lokalplanområdet. Placeringen i landzone er valgt, da terrænforholdene og jordbundsforholdene i det øvrige lokalplanområde ikke muliggør tilstrækkelig forsinkelse og afledning af regnvandet. Placering af teknisk anlæg i form af regnvandbassin vurderes ikke at medføre en negativ visuel påvirkning af kystlandskabet, da bassinområdet og eventuelle anlæg her bevares som grønne, tekniske arealer med en naturlig integration i omgivelserne.
3.4.2 Økologiske forbindelser, potentielle økologiske forbindelser
Planområdet overlapper en potentiel økologisk forbindelse. I henhold til Kommuneplanens retningslinje 3.4.2 skal økologiske forbindelser
styrke byernes rekreative og naturlige miljø og fungere som rekreative forbindelser mellem byområder og det åbne land. For at sikre dyre- og plantelivets spredningsmuligheder skal disse forbindelser bevares og understøttes.
Da arealet i dag er opdyrket, og både det levende hegn og trærækken langs planområdets sydlige grænse bevares, vurderes det, at den potentielle økologiske forbindelse ikke påvirkes negativt. Planen forringer således ikke dyre- og plantelivets mulighed for spredning og er derfor i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinje 3.4.2.
3.5.1 Bevaringsværdige landskaber
Planområdet ligger inden for udpegningen af bevaringsværdige landskaber og grænser op til større sammenhængende landskaber. De bevaringsværdige landskaber skal som hovedregel friholdes for byggeri og anlæg. Hvor byggeri og anlæg tillades, skal det ske ved, at placering, skala, orientering, farvevalg og arkitektur tilpasses det konkrete landskab. Dette sikrer, at landskabets karakter, herunder
de geologiske, kulturhistoriske og oplevelsesmæssige værdier ikke forringes.
Området er udlagt til tekniske formål (regnvandsbassin og eventuelle anlæg hertil), her sikres der ligeledes en indpasning i landskabet. Bassinet og tilhørende tekniske installationer skal udformes og beplantes, så de fremstår som en integreret del af det omgivende terræn og ikke skæmmer det bevaringsværdige landskab. Dermed sikrer lokalplanen, at der ikke sker en væsentlig forringelse af områdets landskabelige kvaliteter.
Miljøvurdering