35-2021 Blandet bolig- og erhvervsområde Gåskærgade

Baggrund og formål

I forbindelse med lokalplanlægningen af et nyt boligområde ved Gåskærgade, er der udarbejdet et kommuneplantillæg så kommuneplanramme 10.10.CE.01 er i overensstemmelse med eksisterende og fremtidige forhold i planområdet. Kommuneplantillægget indeholder ændringer i bygningsvolumen, bygningshøjde og etageantal, da forholdene overskrider de nuværende rammer. Formålet med kommuneplantillæg 35-2021 er at muliggøre opførelse af nye boliger, i form af etagebebyggelse, der tilpasses det eksisterende bebyggede miljø.

Planlægningen er igangsat på baggrund af et projekt fra en privat bygherre, med ønske om opførelse af en boligbebyggelse i området. Det fremsendte projekt rummer etagebyggeri med ca 65 boliger, med dertilhørende parkeringsarealer, beplantning og opholdsarealer.

Planområdets beliggenhed og eksisterende forhold

Planområdet er beliggende indenfor byzone, indenfor centerområde Nørregade.
Planområdet omfatter matrikel nummer 7000ak, samt en del af matr. nr. 146, 4241 og 7000ci, Haderslev ejerlav, samt den offentlige gangsti Skolegade og dele af vejmatriklen mod nord, 6100 Haderslev.
Arealet grænser op til supercykelstien mod nord, den tidl. Katedralskole mod vest, samt boligbebyggelse mod øst og syd.
Nabolaget er præget af ældre, tæt etagebebyggelse opført i blank eller pudset mur. 
Planområdet omfatter hele rammeområde 10.10.CE.01 Centerområde Nørregade.

Ejendommen har tidligere været benyttet af Haderslev Kommune som rådhus. Det tidligere rådhusbyggeri er opført i modernistisk formsprog i hovedsagelig beton, stål og glas, tegnet af Finn Monies. Udearealerne fremstår i materialer af høj kvalitet samt en fin beplantningsstruktur, der binder området sammen med Katedralskolen. Mod nord markerer formklippede plataner overgangen til Cykelstien, og langs med Skolegade forbindelse ud til Gåskærgade. 
Området vejbetjenes idag fra Filosofgang og fra Rådhuspladsen og den offentlige parkeringsplads.

Indhold

Planområdet har et areal på ca 7.750 m2.

Nærværende kommuneplantillæg 35-2021 har til formål:
-at aflyse 10.10.CE.01 Centerområde Nørregade, indenfor det nye rammeområde
-at vedtage 10.12.BE.02 Blandet bolig- og erhvervsområde Gåskærgade

Anden planlægning

Hovedstruktur og retningslinjer
Planområdet ligger indenfor følgende udpegninger:

-Kulturhistoriske værdier - Haderslev Kommune
-Veje og stier - Haderslev Kommune
-Overskudsjord i Haderslev Kommune
-Støjkonsekvenszone
-Klimatilpasning og risikoområder
-Oversvømmelse og erosion
-Håndtering af tag- og overfladevand
-Fokusområder - Haderslev Kommune

Retningslinje 4.3.1 Kulturhistoriske værdier - Haderslev Kommune

Af retningslinjen fremgår det, at inden for de udpegede kulturmiljøer må der kun planlægges for og udføres aktiviteter inden for byggeri, anlæg, råstofgravning med videre, hvis der tages hensyn til de kulturhistoriske bevaringsværdier, og det kan godtgøres, at de beskyttelses- og bevaringsmæssige interesser sikres.

Retningslinje 5.1.2 Veje og stier - Haderslev Kommune

Af retningslinjen fremgår det, at Byrådet ønsker et velfungerende lokalt vej- og stinet, med høj fremkommelighed og sikkerhed for alle trafikanter.

Lokalplanens indhold:
Lokalplanen udlægger den offentlige gang- og cykelsti ’Skolegade’ der forbinder supercykelstien med Gåskærgade, som er med til at sikre gående og cyklister en høj trafiksikkerhed og god fremkommelighed. Stiforbindelsen sikrer et sammenhængende stinet, der binder den nye bebyggelse sammen med de omkringliggende bebyggelser og forbindelser.


Retningslinje 5.14 Overskudsjord i Haderslev Kommune

Af retningslinjen fremgår det, at inden et større bygge- eller anlægsprojekt på et forurenet eller muligt forurenet område påbegyndes, skal det ved en jordhåndteringsplan sikres, at projektet genanvender og håndterer jorden med fokus på jordens forureningsgrad.


Retningslinje 6.1.1 Støjkonsekvenszone

Retningslinjen fastlægger, at hvis der indenfor en støjkonsekvenszone skal udlægges områder til støjfølsom anvendelse (fx boliger), så skal det dokumenteres, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier overholdes. Planområdet ligger indenfor støjkonsekvenszone for "Støj fra veje". De på tidspunktet gældende grænseværdier kan findes i Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1997 ”Støj og vibrationer fra jernbaner” og vejledning nr. 2/2005 ”Støj fra motorsportsbaner”. Overholdelse af retningslinjen skal sikres i den efterfølgende detailplanlægning.

Da der er udlagt en støjkonsekvenszone på 60 m fra vejmidte i Laurids Skaus Gade, skal det dokumenteres at støjkravene kan overholdes.

Retningslinje 7.1.1 Klimatilpasning og risikoområder

Af retningslinjen fremgår det bl.a. at, planlægning af fortætning af eksisterende by inden for områder med risiko for oversvømmelse og erosion kun må ske under hensyntagen til anvendelse af afværgeforanstaltninger, som sikrer mod oversvømmelse eller erosion. Planområdet er markeret som ’under risiko for oversvømmelse fra kloak’. Den efterfølgende detailplanlægning skal sikre områdets grønne præg ved at fastlægge en maksimum befæstelsesgrad og bebyggelsesprocent. Derudover skal der i efterfølgende detailplanlægning stilles krav om etablering af LAR-anlæg og fald mod afløb samt ubefæstede arealer.


Retningslinje 7.1.2 Oversvømmelse og erosion

Af retningslinjen fremgår det, at ved planlægning af nye byområder, fortætning af eksisterende by, særlige tekniske anlæg eller ændret arealanvendelse mv. inden for områder med risiko for oversvømmelse og erosion må kun ske under hensyntagen til anvendelse af afværgeforanstaltninger, som sikrer mod oversvømmelse eller erosion.


Retningslinje 7.1.3 Håndtering af tag- og overfladevand

Af retningslinjen fremgår det, at ved lokalplanlægning af nye områder til by, bolig og erhverv skal tag- og overfladevand håndteres tættest muligt på kilden.

Lokalplanens indhold:
Parkeringsarealerne i området udføres med permeabel belægning, der muliggør lokal nedsivning af regnvand. De fælles friarealer samt overgangen mellem den offentlige
sti og bebyggelsen beplantes og giver også mulighed for nedsivning eller forsinkelse af overfladevand i disse arealer. Den konkrete udformning vil ske under projekteringen
af udearealerne.


Retningslinje 7.1.5 Fokusområder - Haderslev Kommune

Af retningslinjen fremgår det, at Fokusområder er udpegninger for områder, som er mest risikofyldt for oversvømmelse og hvor der vil ske størst værditab. I fokusområderne skal der ved ny planlægning indtænkes løsninger til håndtering af de klimaudfordringer, der er i området.


Lokalplanen er i overensstemmelse med retningslinjerne, da forholdene er indarbejdet i lokalplanen.

 

Miljøvurdering

Der er gennemført en screening for miljøvurdering iht. bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lovbekendtgørelse nr. 973 af 25.06.2020, § 8 pkt. 3, jævnfør stk. 2 og det er vurderet, at planen ikke medfører væsentlige indvirkninger på miljøet.

Screeningsresultat
Screening for miljøvurdering af kommuneplantillæg 35-2021.
Haderslev Kommune har i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer gennemført en screening for, om planens påvirkning af miljøet har en karakter og et omfang, der kræver en miljøvurdering.

Planen er screenet i forhold til den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, flora, fauna, jordbund, jordarealer, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser og arkitektonisk og arkæologisk arv, større menneske- og naturskabte katastroferisici og ulykker og resourceeffektivitet og det indbyrdes forhold mellem disse faktorer.
Det er i screeningsrapporten vurderet, at lokalplanen ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering, da virkeliggørelse af planen ikke vil medføre en væsentlig indvirkning på miljøet.
Haderslev Kommunalbestyrelse har derfor besluttet jf. § 10, at der ikke skal foretages en miljøvurdering af lokalplan nr. 10-68. Beslutningen er offentliggjort den xx. November 2024

Følgende rammeområder bliver aflyst ved tillæggets endelige vedtagelse:

10.10.CE.01 - Centerområde Nørregade