Baggrund og formål
Formålet med dette kommuneplantillæg er at give mulighed for at udvide erhvervsområdet ved Ribevej, Skrydstrup. Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af et ønske fra grundejer om at kunne udvide eksisterende virksomhed. Virksomheden ønsker, at den eksisterende sammenhængende bebyggelse kan udvides, samt at ny bebyggelse kan indrettes til erhverv, herunder fremstillings-, lager-, værksteds-, service- og handelsvirksomhed samt administration. Der gives mulighed for, at den eksisterende bolig kan opretholdes. Virksomheden ønsker også mulighed for at terrænregulere således, at ny bebyggelse kan etableres med samme gulvkote som eksisterende. På grund af terrænet betyder det, at der kan terrænreguleres i form af afgravning ned til kote 48 m(DVR/90), svarende til afgravning på ca. 8 m.
Planområdets beliggenhed og eksisterende forhold
Kommuneplantillægget er foranlediget af udarbejdelsen af lokalplan 11-14 Erhvervsområde ved Ribevej, Skrydstrup.
Planområdet er beliggende i den vestlige del af Vojens, nord for Ribevej på adressen Ribevej 20, Skrydstrup. Området omfatter de privatejede arealer matrikel nr. 437, 242 samt en mindre del af matrikel nr. 436, alle Skrydstrup Ejerlav, Skrydstrup. Den nordøstlige del, matr.nr. 242 ligger i byzone, resten i landzone. Ved lokalplanens endelige vedtagelse overføres dette også til byzone. Områdets samlede areal er på ca. 11 ha.
Mod syd grænser området ned til Ribevej, og umiddelbart mod vest og nordvest grænser området op mod det åbne land. Mod nord er der et rekreativt område med idrætsfaciliteter såsom skydebane, atletikstadion, tennisklub og fodboldbaner. Området bærer i dag præg af, at en stor del af området bruges til opmagasineret jord og sand. Der løber en højderyg igennem området og terrænet falder mod nordøst og sydvest fra et lokalt højdepunkt, som ligger centralt i lokalplanområdet.
Planområdet består i dag af både sammenhængende og fritliggende erhvervsbebyggelse. Bebyggelsen består af produktionshaller, samt bygninger til administration og personalefaciliteter, alle beliggende omkring kote 48 (DVR/90). Den sydlige del af lokalplanområdet rummer virksomheden ABJ Metal A/S, der fremstiller metalkonstruktioner og dele heraf. Den nordlige del af lokalplanområdet er landbrugsareal.
Virksomheden har vejadgang fra statsvejen, landevej 323, Ribevej, hvor Vejdirektoratet er vejmyndighed.
Virksomhedens nuværende erhvervsareal er på ca. 5.100 m2 etageareal og i tilknytning til virksomheden er der en bolig på ca. 300 m2.
Indhold
Planområdets sydlige del er omfattet kommuneplanramme 11.12.EH.10 Erhvervsområde Ribevej Nord, Skrydstrup, som ligger i landzone. Rammeområdet er udlagt til erhvervsområde til lettere industri, lager- og værkstedsvirksomheder med tilhørende funktioner som kontor- og administrationsfaciliteter. Planområdets nordlige del er omfattet af kommuneplanramme 11.10.RE.02 Rekreativt område Overgårdsvej, og ligger i byzone. Rammeområdet er udlagt til rekreativt område til stadion/idrætshaller, skoler og lignende undervisningsbygninger, institutioner og fritidsklubber og lignende samt skydebaner og campingplads med tilhørende mindre antal hytter.
Kommuneplantillægget optager planområdets nordvestlige del, som er en del af matr.nr. 436 (Skrydstrup ejerlav, Skrydstrup), i kommuneplanen. Arealet er ca. på 1 ha og ligger i landzone. Kommuneplantillægget optager områdets nordlige del, matr.nr. 242 (Skrydstrup ejerlav, Skrydstrup), som ligger i byzone. Kommuneplanrammen 11.12.EH.10 udvides til at omfatte hele planområdet med et samlet areal på cirka 11 ha og overgår til byzone. Med kommuneplantillægget ændres geometrien for ramme 11.10.RE.02 ved at rammeområde med nummer 11.12.EH.10 udvides til at omfatte matr.nr. 242 samt en mindre del af matr.nr. 436. Planområdet udlægges til samlet erhvervsområde til fremstillings-, lager-, værksteds-, service- og handelsvirksomhed samt administration. Rammebestemmelser og geometrisk afgrænsning for de omtalte rammeområder fremgår af de følgende sider.
Anden planlægning
Kommuneplan 2021
Kommuneplanen fastlægger de overordnede rammer og retningslinjer for området.
Hovedstruktur og retningslinjer
Området er omfattet af Kommuneplan 2021´s retningslinjer vedrørende:
2.2 Erhverv
3.2 Skovrejsning
3.4.1 Naturområder, herunder særligt værdifulde naturområder
3.4.2 Økologiske forbindelser, potentielle økologiske forbindelser og potentielle naturområder
4.1.4 Turismeområder
5.8.1 Højspændingsanlæg
6.1.1 Støjkonsekvenszone
I forbindelse med projektering for området skal de omtalte retningslinjer overholdes.
Af kommuneplanens retningslinje 2.2 Erhverv, fremgår blandt andet, at:
Planlægningen af erhvervsområderne og deres omgivelser skal tilpasses, så de lever op til virksomhedernes lokaliseringsbehov og er i god sammenhæng med resten af byen.
Nye erhvervsarealer skal udlægges på baggrund af samlede overvejelser om den fremtidige erhvervsstruktur.
Planområdet er beliggende i nærheden af eksisterende erhvervsområder og udvidelsen af erhvervsområdet sker på arealet, der er beliggende væk fra Ribevej og er afskærmet af den eksisterende bebyggelse. Derfor vurderes planerne at være i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinje.
Af kommuneplanens retningslinje 3.2 Skovrejsning, fremgår blandt andet, at:
Udpegning af skovrejsningsområder forhindrer ikke, at området fortsat kan anvendes som hidtil, og der er heller ikke nogen pligt til at plante skov.
En lille del af virksomhedens nuværende areal ligger i dag i et område, hvor skovrejsning er ønsket og uønsket på samme tid, hvilket skyldes en teknisk fejl. Da der er tale om virksomhedens nuværende placering i et område, hvor skovtilplantning er ønsket, vurderes det, at udpegningen om uønsket skovrejsning er retvisende. Ift. området, hvor fremtidig erhvervsbebyggelse ønskes placeret, ligger arealet i et område, hvor skovtilplantning er uønsket, hvorfor det vurderes, at planerne er i overensstemmelse med retningslinjen.
Områder, hvor skovrejsning er uønsket, er udpegede på de steder, hvor skovrejsning er uforeneligt med andre planlægnings- og beskyttelseshensyn, f.eks. ved arealer der er udlagt til råstofgravning, byudvikling eller fremtidige veje. Områder, hvor skovtilplantning er ønsket, er udpeget på de steder, hvor det skal fremme hensynet til friluftsliv, grundvandsbeskyttelse, biodiversitet, klima og miljøbeskyttelse. Det er vurderet, at virksomhedens mulighed for udvidelse og vækst vægtes højere end ønsket om skovrejsning inden for lokalplanområdet.
Fig. 1 - Områder, hvor skovtilplantning er uønsket, er markeret med grønt og skovrejsningsområder er markeret med orange.
Af kommuneplanens retningslinje 3.4.1 Naturområder herunder særligt værdifulde naturområder, fremgår blandt andet, at:
Der skal sikres et mangfoldigt og varieret dyre- og planteliv. Hvis der helt undtagelsesvis tillades byggeri eller arealanvendelse, som forringer et naturområde, skal der stilles krav om udlægning af nye naturarealer, så naturværdierne samlet set bliver fastholdt eller forbedret. Dette gælder også for byggeri eller arealanvendelse, som finder sted uden for selve naturområdet, hvis det påvirker naturområdet. Naturområderne må ikke inddrages til anden eller mere intensiv anvendelse, medmindre naturværdierne samlet bliver fastholdt eller forbedret. Hvor byggeri sker op til et naturområde, skal der etableres en fri zone mellem naturområdet og den ny bebyggelse.
Det område, der ligger inden for naturudpegningen, har karakter af bevoksning, som ikke er beskyttet. En del af bevoksningen er fældet over de sidste par år, og udpegningen til natur er derfor ikke længere korrekt. Området er en del af eksisterende virksomhed, hvor der på nuværende tidspunkt ikke er betydelig beplantning eller naturværdier. Der er ikke kendskab til truede eller sjældne arter på arealet. Det vurderes, at der som følge af planlægningen ikke sker en forringelse af naturområdet.
Fig. 2 - Naturområder markeret med grønt
Af kommuneplanens retningslinje 3.4.2 Økologiske forbindelser, potentielle økologiske forbindelser og potentielle naturområder, fremgår blandt andet, at:
I de økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser skal dyr og planters naturlige bevægelsesveje styrkes. Her må ændringer i arealanvendelsen, bl.a. etablering af nye, større anlæg, ikke i væsentlig grad forringe dyre- og plantelivets spredningsmuligheder.
Den bevoksning, som var til grundlag for udpegning til natur og dermed økologisk forbindelse, er fældet over de sidste par år og udpegningen er derfor ikke længere korrekt. Det er vurderet, at lokalplanen ikke i væsentlig grad forringer dyre- og plantelivets spredningsmuligheder, hvorfor lokalplanen vurderes at være i overensstemmelser med kommuneplanensretningslinjen.
Fig. 3 - Økologiske forbindelser markeret med brunt og potentielle økologiske forbindelser med skravering.
Af kommuneplanens retningslinje 4.1.4 Turismeområder fremgår blandt andet, at:
Fremtidig udvikling og placering af turismefaciliteter skal tage sit udgangspunkt i Haderslev Kommunes oplevelsesstrategi og dermed i en eller flere af de udpegede temaområder.
Retningslinjen vurderes ikke til at være relevant, da der er tale om en udvidelse af eksisterende virksomhed og -erhvervsområde, som ligger i nærheden af andet erhverv i området og der ikke er tale om et turismerelateret anlæg.
Fig. 4 - Turismeområder er markeret med grønt og turistoplevelser med sorte firkanter. Virksomhedens beliggenhed er markeret med blåt.
Af kommuneplanens retningslinje 5.8.1.1 Højspændingsanlæg i Haderslev Kommune, fremgår blandt andet, at:
For 60 kV luftledninger fastsættes en vejledende konsekvenszone til 25 m på hver side. Inden for konsekvenszonerne må der som hovedregel ikke udlægges områder til miljøfølsom arealanvendelse, herunder til spredt bebyggelse.
Området udlægges ikke til miljøfølsom arealanvendelse, hvorfor retningslinjen vurderes ikke til at være relevant.
Fig. 5 - Højspændingsanlægget med 60 kV luftledninger markeret med en blå streg og 25 m konsekvenszone med brunt.
Af kommuneplanens retningslinje 6.1.1. Støjkonsekvenszone fremgår blandt andet, at:
Støjbelastede områder må ikke udlægges til støjfølsom anvendelse. Lokalplanområdet er i forvejen beliggende i et område, der er omfattet af flere støjkonsekvenszoner, bl.a. pga. nærheden til overordnede veje, andre erhvervsområder, motorbane og skydebane.
Planerne giver mulighed for etablering af erhverv. Støj ved naboskel må ikke overstige Miljøstyrelsens vejledende grænser, jf. Miljøstyrelsens vejledning nr.5/1984 med tillæg fra juli 2007. Lokalplanen udlægger ikke området til støjfølsom anvendelse, hvorfor lokalplanen vurderes at være i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinje.
Anvendelse og rammer for lokalplanlægningen
Områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål. Rammer for lokalplanlægningen fremgår af dette kommuneplantillægs rammeafsnit.
Supplerende grundvandsredegørelse
Lovgivning
Kommuneplanen har til formål at varetage de grundvandsmæssige interesser, når der planlægges for ny byudvikling og ændre arealanvendelse. I tilknytning til Kommuneplan 2021-2033 for Haderslev Kommune er der udarbejdet en grundvandsredegørelse.
Det fremgår af Bekendtgørelse nr. 1697 af 21. december 2016 og dertil hørende Vejledning om krav til kommuneplanlægning inden for OSD og indvindingsoplande til almene vandforsyninger, at der skal udarbejdes en supplerende grundvandsredegørelse.
Kommunalbestyrelsen kan fravige § 11 a, stk. 1, pkt. 1 og 3 i Vandforsyningsloven, hvis det i en redegørelse for kommuneplanlægningens forudsætninger, jf. Planlovens § 11 e er godtgjort, at der er en særlig planlægningsmæssig begrundelse for placeringen, herunder at lokalisering uden for de nævnte områder er undersøgt og ikke fundet mulig, og at faren for forurening af grundvandet kan forebygges ved bl.a. tekniske tiltag.
Kommuneplantillægget har hjemmel i Planlovens § 11 b, stk. 4, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen kan fastsætte rammer for overførsel af arealer i landzone til byzone for veletablerede virksomheder, f.eks. produktionsvirksomheder, hvis virksomheden over en længere årrække har foretaget væsentlige investeringer, bebyggelse eller i produktion, hvis virksomheden er beliggende i tilknytning til eksisterende nødvendig infrastruktur.
Baggrund
Formålet med nærværende kommuneplantillæg er at give mulighed for at udvide erhvervsområdet ved Ribevej, Skrydstrup. Der udarbejdes en lokalplan på baggrund af et ønske fra grundejer om at kunne udvide eksisterende virksomhed. Virksomheden ønsker, at den eksisterende sammenhængende bebyggelse kan udvides, samt at ny bebyggelse kan indrettes til erhverv, herunder fremstillings-, lager-, værksteds-, service- og handelsvirksomhed samt administration. Der gives mulighed for, at den eksisterende bolig kan opretholdes. Virksomheden ønsker også mulighed for at terrænregulere således, at ny bebyggelse kan etableres med samme gulvkote som eksisterende. På grund af terrænet betyder det, at der kan terrænreguleres i form af afgravning ned til kote 48 m(DVR/90), svarende til afgravning på ca. 8 m.
Planområdet, som er vist på figur 1 sammen med indvindingsoplande og drikkevandsinteresser, er placeret i et område med særlige drikkevandsinteresser og delvist indenfor indvindingsopland til Gabøl vandværk. Da der i kommuneplantillægget er tale en ændret arealanvendelse, som potentielt kan udgøre en risiko for forurening af grundvandsressourcen, skal kommunen lave en supplerende grundvandsredegørelse specifikt for dette område.
Redegørelsen udarbejdes i henhold til Bekendtgørelse nr. 1697 af 21. december 2016 samt ”Vejledning om krav til kommuneplanlægning inden for OSD og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse”.
I grundvandsredegørelsen skal det godtgøres:
- At der i forhold til udviklingen af erhvervsområdet ikke findes alternative placeringsmuligheder af det pågældende område.
- At erhvervsområdet ikke indebærer en væsentlig risiko for forurening af grundvandet.
Fig. 6 - Planområdets beliggenhed samt indvindingsoplande og drikkevandsinteresser.
Definitioner:
OSD (Områder med Særlige Drikkevandsinteresser): I OSD-områder skal der sikres en tilstrækkelig uforurenet og velbeskyttet vandressource til dækning af nuværende og fremtidige behov for vand af drikkevandskvalitet. Områderne udgøres af indvindingsoplande til de største vandværker sammen med udpegede reserveområder. OSD-områderne er udpeget i medfør af miljømålsloven af staten v/Naturstyrelsen. NFI (Nitrat Følsomme Indvindingsområder): Områder inden for OSD og vandværkers indvindingsoplande, hvor staten v/Naturstyrelsen har vurderet, at grundvandsmagasinerne er særligt følsomme over for udvaskning af nitrat. Indvindingsoplande: Et indvindingsopland til en boring (fx en vandværksboring) er defineret som det område i grundvandsmagasinet, hvor grundvandet strømmer hen imod indvindingsboringen. Indvindingsoplandet er desuden defineret af de strømlinjer i grundvandet, som markerer grænsen mellem vand, der indfanges af indvindingsboringen, og vand der ikke indfanges. Grundvand: Vand fra nedbør, der er sivet ned gennem jordoverfladen, og derefter befinder sig i hulrummene i de forskellige jordlag i undergrunden. Grundvandsdannelse: Den del af nedbøren, der bliver til grundvand – kun en del af nedbøren bliver til grundvand, noget går til vandløb/havet, noget fordamper og i nogle områder flyder nedbøren til kloakkerne og bliver til spildevand. Grundvandsmagasin: Grundvandmagasinet består af et vandfyldt jordlag. Det kan eksempelvis være et sandlag, hvor alle hulrummene mellem sandkornene er fyldt op med vand, eller det kan være et kalklag, der er mættet med vand i hulrum og sprækker. Det magasin, man indvinder grundvand fra, kaldes for det primære grundvandsmagasin. Der kan godt forekomme grundvandsmagasiner mellem det primære grundvandsmagasin og terræn; de kaldes for sekundære grundvandsmagasiner. Dæklag: Lag af ler, som ligger over grundvandsmagasinerne og kan beskytte dem mod nedsivning af uønskede stoffer. |
Alternative placeringsmuligheder
Der udarbejdes et kommuneplantillægget samt en lokalplan med henblik på, at den nuværende virksomhed kan udvide deres produktionsfaciliteter. Der findes ikke alternative placeringer, der giver samme udviklingsmuligheder. De investeringer virksomheden allerede har lavet, vil gå tabt, hvis virksomheden skal flytte fra nuværende placering.
Kommuneplantillægget har hjemmel i Planlovens § 11 b, stk. 4, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen kan fastsætte rammer for overførsel af arealer i landzone til byzone for veletablerede virksomheder, f.eks. produktionsvirksomheder, hvis virksomheden over en længere årrække har foretaget væsentlige investeringer, bebyggelse eller i produktion, hvis virksomheden er beliggende i tilknytning til eksisterende nødvendig infrastruktur.
Vurdering af risiko for forurening af grundvandet
Geologien i området er præget af kvartær morænelandskab med vekslende lag af ler og sand og underliggende miocænt sand. Midt i planområdet ligger boring DGU-nr. 151.1567, som er registreret som drikkevandsboring og bruges af eksisterende virksomhed. Boringen har følgende geologiske beskrivelse:
Fra terræn og ned til ca. 2,5 m træffes mellem og groft, gruset, smeltevandssand. Herunder følger grus til 11,5 m, hvor der træffes sandet og gruset ler. Lerlag bliver mindre gruset med stigende dybde og overgår til usorteret, leret sand i 26,5 m.u.t. I 32,5 m er der et lag af usorteret grus, hvorefter sandet bliver mere siltet. I 38,5 m.u.t. træffes mellem til svagt gruset smeltevandssand som fortsætter ned til 44,5 m. Boringen er filtersat i 37-43 m.u.t. Grundvandsmagasinet har en samlet lerbeskyttelse på ca. 12 m, som vurderes at yde nogen beskyttelse mod nedsivende miljøfremmede stoffer fra terrænoverfladen.
Nærmeste indvindingsboringer til almene vandværker er DGU-nr. 151.1291, tilhørende Skrydstrup vandværk, som ligger ca. 2 km vest for planområdet, og DGU-nr. 151.1535, tilhørende Vojens vandværk, som ligger ca. 1,6 km nord for planområdet.
Skrydstrup vandværks boring indvinder fra det dybereliggende miocænt sand og har en dybde på ca. 89 m. Vandværkets indvindingsopland ligger uden for projektområdet, hvilket betyder at grundvandet under projektområdet ikke vil strømme til vandværkets boringer. Det primære grundvandsmagasin har en samlet lerbeskyttelse på ca. 13 m, som vurderes at yde nogen beskyttelse mod nedsivende miljøfremmede stoffer fra terrænoverfladen.
Vojens vandværks boring er 188 m dyb og filtersat i 174-182 m.u.t. Vandværkets indvindingsopland ligger uden for projektområdet, hvilket betyder, at grundvandet under projektområdet ikke vil strømme til vandværkets boringer. Den samlede lerbeskyttelse er ca. 87 m, og vurderes til at yde en meget god beskyttelse mod nedsivende miljøfremmede stoffer fra terrænoverfladen.
Planområdet ligger delvist indenfor indvindingsopland til Gabøl vandværk. Gabøl vandværk indvinder fra boring DGU-nr. 150.1017 beliggende ca. 8,1 km vest for projektområdet. Boringen har en dybde på 167 m og er filtersat i 150-159 m.u.t. Den samlede lerbeskyttelse er på ca. 52 m, og vurderes til at yde en meget god beskyttelse mod nedsivende miljøfremmede stoffer fra terrænoverfladen.
Planområdet ligger nord for et lokalt potentialetoppunkt. Det regionale grundvandsspejl er forholdsvis konstant, idet området ligger tæt på grundvandsskellet. Gabøl vandværks indvindingsopland kunne muligvis strække sig mere ud over planområdet, hvis vandværket ønsker at øge den årlige indvinding.
Erhvervsaktiviteterne for planområdet vil med stor sandsynlighed omfatte produkter, der potentielt kan udgøre en risiko for jord- og grundvandsforurening. For potentielt forurenende virksomheder vil der derfor blive stillet vilkår om foranstaltninger, som vil forhindre at jord- eller grundvand forurenes.
Fig. 7 og 8 Øverst ses en geologisk profil fra nærmeste indvindingsboring ved Skrydstrup Vandværk (venstre) til planområde (højre). Placeringen af den geologiske profil, indvindingsoplande for Skrydstrup og Gabøl vandværk, samt grundvandspotentialet for det primære grundvandsmagasin ses nederst.
Regionalt grundvandsspejl
Figur 9 - Regionalt grundvandsspejl i og udenfor planområdet
Samlet vurdering
Der er for projektområdet foretaget en konkret vurdering af risikoen for grundvandsforurening i forbindelse med den ændrede arealanvendelse. Erhvervsaktiviteterne for planområdet vil med stor sandsynlighed omfatte produkter og aktiviteter, der potentielt kan udgøre en risiko for jord- og grundvandsforurening. For potentielt forurenende virksomheder og aktiviteter vil der derfor blive stillet vilkår om foranstaltninger og tekniske tiltag, som sikrer, at faren for forurening af grundvandet forebygges. Der er derfor indarbejdet bestemmelser i kommuneplantillægget og lokalplanen for at varetage grundvandsinteresserne.
Trafikal redegørelse
Statsvejen Ribevej, rute 47
I forbindelse med udarbejdelse planforslagene er der foretaget analyser af de trafikale konsekvenser for realisering af efterfølgende detailplanlægning. Analysen indeholder en vurdering af, hvorvidt det i en situation med et nyt erhvervsområde er nødvendigt at etablere kanaliseringsanlæg for at sikre vejbetjening af erhvervsområdet med hensyn til fremkommelighed og trafiksikkerhed.
Planlægning for området giver mulighed for en udvidelse af ca. 32.500 m2 etageareal i en fremtidig situation. Området omfattet af planlægningen tilsluttes statsvejen Ribevej ved eksisterende to vejadgange. Den vestlige adgang anvendes i dag som ind- og udkørsel for personbiltrafik og som indkørsel for lastbiltrafik. Den østlige adgang anvendes i dag kun som udkørsel for lastbiltrafik, og der er opsat bom påsat tavle med indkørselsforbud.
På Ribevej er den tilladte hastighed 80 km/t, og der er i begge vejsider etableret cykelsti adskilt fra vejarealet ved rabat. Der er ikke registreret uheld på strækningen ud for planområdet inden for de seneste 10 år.
Analysen og kapacitetsberegninger viser, at der rent trafikafviklingsmæssigt ikke er behov for en tilpasning af de fysiske forhold. Overordnet vurderes det, at venstresvingskanalisering vil have en marginal forbedring af trafiksikkerheden.
Etablering af venstresvingskanalisering vil derfor være for at tilgodese trafiksikkerheden, f.eks. for at reducere bagendekollisioner. Risikoen for bagendekollisioner uden venstresvingsbane vurderes dog som værende lav. I tilfælde af, at der etableres venstresvingsbane, skal eksisterende vejadgang flyttes mod vest og udvides med tilstrækkeligt areal til store køretøjer og med sekundærhelle til adskillelse af ind – og udkørsel. I forbindelse med ombygning af krydset anbefales det, at lette trafikanter tildeles vigepligt ved adgangsvejen til planområdet af hensyn til trafiksikkerheden. Cykelstien trækkes tilbage ved krydsningen, og der etableres et krydsningspunkt ved sekundærhellen, som adskiller ind- og udkørsel ved adgangsvejen.
Der bør desuden etableres et krydsningspunkt på Ribevej, så cyklister og gående på tværs af Ribevej kan færdes trygt og sikkert. Krydsningspunktet kan etableres i sammenhæng med en evt. primærhelle på Ribevej, og dermed opnå beskyttende ventepositioner for de lette trafikanter. Effekten ved krydsningspunktet vurderes dog lav, da der vurderes meget få lette trafikanter på Ribevej.
Vejmyndigheden for statsvejen Ribevej er Vejdirektoratet, som skal træffe en myndighedsafgørelse om vejens fremtidige indretning ved planområdets tilslutning til Ribevej.
Kommunevejene
Det vurderes, at den på sigt øgede trafik til erhvervsområdet primært vil komme fra Vojens siden via kommunevejene Billundvej / Vojensvej ad rute 403, Nr. Hjarup - Vojens – Jels – Vejen, samt fra motorvejsfrakørsel 68 ved Hammelev. Trafik fra den vestlige side skønnes at komme til erhvervsområdet primært via rundkørslen ved Gabøl. En del af disse kan komme via kommunevejene Røddingvej og Langvej. Begge veje er tilsluttet statsvejen Ribevej med helleanlæg og der ses ikke at være trafikale udfordringer i den forbindelse.
Miljøvurdering
Der foretages en screening af planen med en vurdering af om planen må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Der redegøres for screeningen i et særskilt notat, der sendes til høring hos andre berørte myndigheder inden lokalplanforslaget offentliggøres.
I dette afsnit sammenfattes screeningens hovedresultater kortfattet I henhold til § 8 stk. 1 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) skal der udarbejdes en miljøvurdering af:
1. Lokalplaner, som fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af lovens bilag 1 og 2 (§8, stk. 1, nr. 1)
2. Lokalplaner, som medfører krav om en vurdering af virkningen på et internationalt naturbeskyttelsesområde under hensyntagen til områdets bevaringsmålsætninger (§8, stk. 1, nr. 2).
3. Lokalplaner, som i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter og kan forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet (§8. stk. 2, nr. 2, jf. §8, stk. 1, nr. 3).
Lokalplanen 11-14 fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser for et projekt omfattet af bilag 2, punkt 10 “Infrastrukturprojekter, b) Anlægsarbejder i byzoner, herunder opførelse af butikscentre og parkeringsanlæg”.
Vurderingen af planen i henhold til pkt. 1 er foretaget på baggrund af en screening af planen. Screeningen er beskrevet i et notat: “Miljøvurdering af lokalplan nr. 11-14 Erhvervsområde ved Ribevej, Skrydstrup - Screeningsrapport, 2022.”
Screeningsresultat
Planen er screenet i forhold til den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, flora, fauna, jordbund, jordarealer, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser og arkitektonisk og arkæologisk arv, større menneske- og naturskabte katastroferisici og ulykker og ressourceeffektivitet og det indbyrdes forhold mellem disse faktorer.
Det er i screeningsrapporten vurderet, at følgende forhold har særlig relevans for lokalplanens indvirkning på miljøet.
13 og 14. Projektet er placeret i et område med særlige drikkevandinteresser. Lokalplanen fastlægger afværgende foranstaltninger, således at overfladevand fra vejarealer bortskaffes i henhold til spildevandsplanens bestemmelser for det åbne land.
18 og 53. Bortset fra øget trafik til ejendommen vurderes øget trafik ikke at være problematisk. Den øgede trafik til ejendommen kan have negativ indvirkning på trafiksikkerheden. Hvis den øgede trafik kræver en udvidelse af vejadgangen, vil dette kræve tilladelse efter VL § 49 fra Vejdirektoratet.
25. Projektets realisering forudsætter en dispensation fra skovbyggelinjen. Der er gennemført en miljøvurdering iht. bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lovbekendtgørelse nr. 973 af 25.06.2020, § 8 pkt. 3, jævnfør stk. 2 og det er vurderet, at planen ikke medfører væsentlige indvirkninger på miljøet.
Der er på den baggrund vurderet, at det projekt, som lokalplanen fastlægger rammer for, ikke vil få væsentlige indvirkninger på miljøet. Haderslev Kommunalbestyrelse har derfor besluttet jf. §10, at der ikke skal foretages en miljøvurdering af lokalplan 11-14. Beslutningen er offentliggjort den XX. måned. år.
Habitatscreening
Der er foretaget en foreløbig vurdering i henhold til EF-habitatdirektivet og til bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (bek. 1383 af 26. nov 2016).
Ifølge EF-habitatdirektivet er en række dyre- og plantearter strengt beskyttede, og en plan kan ikke vedtages, hvis der sker væsentlig negativ påvirkning af Natura 2000-områder eller arter på habitatdirektivets bilag IV.
Det vurderes, at projektets aktiviteter ikke vil medføre væsentlig negativ påvirkning af Natura 2000-områder. Nærmeste Natura 2000-område, N92 Pamhule skov og Stevning Dam, ligger 3,5 km fra projektet, og der er ingen væsentlig indirekte påvirkning fra projektet.
På baggrund af Naturstyrelsens oversigt over bilag IV-arter i Danmark og ud fra oplysninger om deres udbredelse, krav til levesteder og foreliggende oplysninger om kendte lokale forekomster, er der foretaget en vurdering af projektets mulige påvirkning af arterne.
Det vurderes, at projektets aktiviteter ikke vil medføre væsentlig negativ påvirkning af levesteder og bestande af danske bilag IV-arter, idet der ikke sker ændringer i arealanvendelsen, etableres anlæg, eller forekommer udledninger, som kan antages at ville få sandsynlig væsentlig negativ indflydelse, der yderligere vil påvirke de beskyttede arter.
Detaljeret kendskab til de enkelte arters forekomst i området haves dog ikke.