Med Togfonden DK-aftalen er det besluttet, at der med den såkaldte timemodel skal gennemføres en ambitiøs udbygning af hovedbanenettet mellem København og hhv. Aarhus/Aalborg og Esbjerg, nye banestrækninger, opgraderinger, elektrificering og nye hurtige tog. Som en del af den præsenterede plan for timemodellen har det været forudsat, at også Fredericia, Kolding, Vejle, Horsens og Randers skal betjenes med de hurtige superlyntog, og dermed få fordelen af væsentligt forkortede rejsetider. Med aftalen i forligskredsen bag Togfonden DK, fra maj 2014, var det også besluttet, at forbindelsen til Billund skulle være en konventionel bane via Jelling – i tilknytning til Vejle-Herning banen, og at den skulle være færdig senest i 2020. De oprindelige tidsplaner er ikke længere aktuelle, selvom banen til Billund stadig er på tegnebrættet, eftersom der blev foretaget en VVM-undersøgelse i 2018. Sammen med Billund-banen er hastighedsopgradering på strækningen Fredericia-Aarhus samt en ny bane på tværs af Vejle Fjord endnu ikke finansieret.
Den nye bane hen over vestfyn har anlægsstart i 2022.