For at kunne vurdere byernes udviklingsmuligheder er der taget udgangspunkt i en bufferzone rundt om byerne. Bufferzonernes størrelse og hvilke byer, der skal arbejdes med, er baseret på bymønsteret, byernes størrelse samt deres befolkningsvækst. Bufferzoner er lagt uden om de byområder, der er udlagt i kommuneplan 2013. Det giver følgende kriterier:
En bufferzone på 2 km om de 3 største byer Vejle, Fredericia og Kolding.
En bufferzone på 2 km om Middelfart grundet placeringen, der kun giver mulighed for en udviklingsretning mod øst.
En bufferzone på 1 km om Grindsted og Vejen samt byer mellem 2.000 og 10.000 indbyggere, som ligger tættere på Vejle, Fredericia og Kolding end 20 km.
En bufferzone på 500 m om øvrige byer over 2.000 indbyggere.
For byer mellem 1.000 og 2.000 indbyggere vurderes i de enkelte tilfælde, om der indsættes en bufferzone på 500 m om byerne.
Bufferzonen rundt om byerne er vurderet og justeret efter landbrugets struktur, infrastruktur (planer og naturlige afgrænsninger), kendte perspektivplaner (både boliger, erhverv, rekreation m.m.), kendte byudviklingsretninger, byers behov (skov, frirum m.m) og afstand til samlet bebyggelse.
Ud fra ovenstående er der taget stilling til udpegning af SVL inden for de enkelte bufferzoner om byerne i Trekantområdet. Resultatet fremgår af den udpegning, der knytter sig til retningslinje for særligt værdifulde landbrugsområder.
Det åbne land
I det åbne land vil der i SVL-udpegningen være en særlig interesseafvejning i forhold til naturen.
Natura 2000-områderne er fastlagt ved lovgivning, og der er udarbejdet naturplaner for hvert område, hvor det er bestemt, hvordan naturen skal behandles. Natura 2000-områderne er derfor ikke områder, hvor landbruget kan garanteres en fortrinsret. Dog er der enkelte landbrugsarealer inden for Natura 2000 områderne, som er medtaget i SVL, da det er højbundsjorde i omdrift, og driften er i overensstemmelse med udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området.
Fredsskov og naturområder, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens §3, er egentlige naturområder, hvor der er lovbestemte begrænsninger for landbrugsdrift. Disse områder er derfor udeladt af SVL.
Potentielle naturområder er områder, der er udpeget i kommuneplanen, og som over tid kan udvikles til ny natur. Disse er derfor ikke SVL. Udpegningsgrundlaget for potentiel natur er af varierende kvalitet i Trekantkommunerne. SVL vil derfor blive justeret i forhold til dette tema ved kommende revisioner af kommuneplanen.
Skovrejsningsområder er en del af SVL, da skovrejsning som udgangspunkt er at opfatte som en del af jordbrugserhvervet. Dog er enkelte skovrejsningsområder, der ligger bynært, eller hvor der er konkrete skovrejsningsprojekter, ikke medtaget i SVL.
Lavbundsarealerne er lavtliggende arealer, som ofte ligger i ådale og omkring vandløb, og er ikke en del af SVL. Arealerne er i forvejen vanskeligere at opdyrke, og de indeholder samtidigt et stort potentiale for at forøge naturværdierne i det åbne land. I nærheden af byerne er det desuden vigtigt at friholde lavbundsarealer, der kan rumme overfladevand ved kraftige regnskyl.
Kommunerne i Trekantområdet har vurderet, at behovet for beskyttelse af vandområder og grundvand i forhold til dyrkning af landbrugsjorden udmøntes dels gennem indsatser i vandmiljøplanerne, dels gennem indsatsplanlægning for grundvandsbeskyttelsen samt i henhold gældende lovgivning på miljøområdet.
Da råstofindvindingsområderne efter råstofgravning kan tilbageføres til landbrugsformål, er det besluttet at fastholde disse områder i SVL.
Kulturmiljøområderne er udpeget i kommuneplanen og der kan ske udvikling i form af byggeri, anlæg og råstofgravning m.m. indenfor områderne, hvis der tages hensyn til de kulturhistoriske værdier. Derfor kan disse områder indgå i SVL-udpegningen.
Resultatet af disse interesseafvejninger i det åbne land fremgår af SVL-udpegningen, på kortbilag
Model for udpegning af økologiske forbindelser
Modellen søger at udpege dyr og planters naturlige bevægelsesveje i landskabet vha. GIS-analyse af naturområders type, kvalitet og afstand til hinanden. Indledningsvis udpeges et netværk af naturområder, som ligger inden for en afstand af max 500 meter fra hinanden. Udpegningen justeres efter en række fastsatte principper således, at den endelige udpegning primært består af områder med koncentrationer af henholdsvis tørre naturtyper, våde naturtyper og skov samt større landskabsstrøg som ådale, vandskel eller vigtige biotopområder. Da særligt værdifulde naturområder og Natura 2000-områder rummer vigtige arter, indgår disse områder overvejende som kerneområder.
Fastlæggelse af en større passende sikkerhedsafstand til risikovirksomheder
Planmyndigheden inddrager hensynet til en større passende sikkerhedsafstand ved at sikre, at alle planer, der omfatter arealer indenfor 500 meter, eller den beregnede planlægningszone, hvis den når længere ud end 500 meter, fra en risikovirksomhed, sendes i høring hos risikomyndighederne.
Planmyndigheden får oplysninger om planlægningszonen fra risikomyndighederne i forbindelse med deres godkendelse af risikovirksomhedens sikkerhedsdokumentation, og planlægningszonerne udlægges i kommuneplanens kortbilag.
For at risikomyndighederne kan godkende risikovirksomheden, skal denne dokumentere ved beregninger, at den nuværende og planlagte arealanvendelse i omgivelserne omkring risikovirksomheden kan realiseres uden at enkeltindivider og samfundet påvirkes over Miljøstyrelsens acceptkriterier. Den gældende administrationspraksis for godkendelse af sikkerhedsdokumentation omfatter blandt andet hvilke sandsynligheder for uheldsscenarier, der skal indgå i fastlæggelsen af planlægningszonen. Der er metodefrihed, og planlægningszonen fastlægges enten som konsekvensafstanden for et uheld med en sandsynlighed på 10-9 (maksimal konsekvensafstand) eller konsekvensafstanden for summen alle uheldsscenarier med sandsynligheden 10-9 (iso-risikokurve).
Inden for planlægningszonen skal acceptkriteriet for den samfundsmæssige risiko ligge under Miljøstyrelsens acceptkriterier. Den samfundsmæssige risiko beregnes blandt andet ud fra sandsynligheden for uheld, antal berørte personer og tidsrummet, de er påvirkede af uheldet. Praksis viser, at arealanvendelsen i et område, der ligger uden for planlægningszonen, ikke påvirker beregningerne af den samfundsmæssige risiko, og således ikke kan medføre, at acceptkriterierne overskrides. Derfor er det planmyndighedens vurdering, at hensynet til en større passende sikkerhedsafstand tilgodeses ved at høre risikomyndighederne inden for planlægningszonen, hvis denne når længere ud end 500 meter fra risikovirksomheden.