- Nyt byggeri og anlæg skal sikres mod oversvømmelse op til kote 2,40 langs fjorden og 2,45 langs kysten. Alternativt skal bygherre godtgøre, at der ikke vil ske oversvømmelser af bebyggelsen. Tilsvarende krav stilles ved udarbejdelse af lokalplaner indenfor fokusområder.
- Minimumskoten kan lempes ved en konkret vurdering, som foretages af Haderslev Kommune.
For at sikre mod oversvømmelse og deraf følgende værditab, som følge af højvandshændelser og ekstrem nedbør skal nyt byggeri og anlæg sikres op til kote 2,40 langs fjorden og 2,45 langs kysten. Koterne fremgår af ovenstående kort.
Minimums koterne er fastlagt ud fra Naturstyrelsens tal, hvor man regner med højvandshændelser i år 2050 på 180-190 cm ved en 50 års hændelse og op til 195 cm ved en 100 års hændelse ved Haderslev Kommunes kyster og i Haderslev Fjord. Disse tal er inklusive den forventede generelle vandstandsstigning på 30 cm.
Frem mod år 2100 regner man med en generel vandstandsstigning på 80 cm (+/- 60 cm), hvorved en 100-års højvandshændelse vil være op mod 245 cm.
Minimums koten kan lempes, hvis der er særlige hensyn som taler herfor. Dette vurderes ud fra nedenstående parameter.
Da forudsætningerne for den konkrete sokkelkote indenfor fx et lokalplanområde kan variere, foretages der altid i lokalplanlægningen en vurdering ud fra følgende parameter.
I vurderingen skal der tages stillingtagen til:
- Byggeriets levetid
- Byggeriets placering
- Klimaforandringer
- En forventet stormflodsvandstand
- Det forventede skadespotentiale ved en evt. oversvømmelse
Billede af sommerhuse med høj sokkel
Ad 1:
Der tages stilling til byggeriets levetid bl.a. for at kunne vurdere, hvilket beskyttelsesniveau, der er relevant. Yderligere er byggeriets levetid afgørende for at vurdere og fastlægge et tillæg for klimaforandringer.
Ad 2:
I lavtliggende kystområder overvejes det altid nøje, om der bør gives tilladelse til byggeri pga. faren for oversvømmelse. Byggeriets placering har betydning både med hensyn til terrænkoten og afstanden til kysten. Terrænkoten har betydning for, hvor meget byggeriet evt. bliver oversvømmet i en højvandssituation. Afstanden til kysten har betydning for om der skal lægges et tillæg for bølger til sokkelkoten. Jo længere inde i land bebyggelsen placeres, jo mindre tillæg for bølger skal der gives. Desuden er afstanden til kysten afgørende for, hvor hurtigt bebyggelsen oversvømmes.
Yderligere skal det vurderes på bebyggelsen/bygningens indpasning i terræn og det omkring liggende landskab.
Ad 3:
I forbindelse med de kommende klimaændringer er der ingen der ved, hvad den fremtidige relative havspejlsstigning bliver. Ifølge den bedst tilgængelige viden kan der forventes en middelhavspejlsstigning på 30-100 cm frem til år 2100. Der kan være lokale forhold som landhævning (0-20 cm), der skal tages højde for, når havspejlsstigningen vurderes.
Ad 4:
I forbindelse med stormflodsvandstande opererer man med middeltidshændelser (MT). MT100 svarer til en vandstand der statistisk nås eller overskrides en gang pr. 100 år (100 års vandstand). Der skal vælges en middeltidshændelse, der bl.a. tager højde for byggeriets levetid og skadespotentialet i forbindelse med en oversvømmelse. Værdierne i højvandsstatistikken er i niveau med et roligt vandspejl uden bølger og bølgestuvning. Værdierne i højvandsstatistikken indeholder middeltidshændelserne for i dag, dvs. højvandsstatistikken angiver en vandstand, der nås eller overskrides fx en gang pr. 100 år i den nuværende situation. En 100 års vandstand om fx 100 år skal derfor korrigeres for den havspejlsstigning, som forventes indtil omkring 2100.
Ad 5:
Det forventede skadespotentiale ved en evt. oversvømmelse kan variere betydeligt og skal bl.a. bruges til at bestemme beskyttelsesniveauet. Er der kun små værdier og/eller få gener forbundet med oversvømmelse af en bygning (fx et skur til fiskeredskaber på en havn), er det ikke nødvendigt med en høj sokkel.
