7. Klima

Forandringerne i klimaet, der skyldes udledning af drivhusgasser forårsaget af menneskelig aktivitet, er en realitet. Den globale middeltemperatur stiger og forventes at fortsætte med at stige indtil år 2100.

Konsekvenserne af temperaturstigningen er meget forskellige på forskellige dele af kloden. Der forventes over det meste af kloden kraftigere vejrmæssige udsving, storme, orkaner, voldsomme regnskyl og også længerevarende tørkeperioder samt stigende havspejl. I Danmark vurderer DMI, at den forventede vandstands stigning i 2100 vil ligge på mellem 0,3 og 0,6 m afhængig af klimascenarierne og at den øvre grænse for vandstandsstigning er 1,2 meter.

Det er dog stadig muligt at begrænse temperaturstigningerne, hvis der sættes massivt ind. På COP21 i Paris i 2015 indgik de 196 medlemslande i FN's klimakonvention en juridisk bindende klimaaftale – Parisaftalen – med målsætning om at begrænse den globale temperaturstigning til under 2 °C og at arbejde for at begrænse stigningen til 1,5 grader.

Både internationalt, på EU-plan og nationalt er Danmark forpligtet af en række målsætninger om at øge andelen af vedvarende energi (VE) og om at reducere energiforbruget og udledningen af CO2 som et led i at forebygge klimaændringer.

I Klimaloven fra 2020 er der er fastsat et mål om 70% reduktion af drivhusgasudledningen i 2030 ift. 1990 samt et mål om at nå netto-nul senest i 2050. I Trekantområdet har vi de samme høje ambitioner og vil nå målene blandt andet via initiativer til grøn omstilling.

I Trekantområdet vil vi bygge videre på det veletablerede samarbejde på varme- og energiområdet og samarbejde om konkrete omstillingsprojekter. Vi vil levere det nødvendige plangrundlag i forhold til at komme i mål med den grønne omstilling og målene for reduktion af drivhusgasudledning.

Udover de tiltag vi indarbejder i den fælles kommuneplan og/eller samarbejder om, arbejder de enkelte kommuner med andre tiltag, som f.eks. er besluttet i lokale DK2020 klimaplaner.

Produktion af vedvarende energi i Trekantområdet

CO2-udledningen fra energiforbrug (el og varme) i Trekantområdet udgør i dag ca. 1,2 mio. tons CO2 årligt svarende til ca. 31% af den samlede CO2-udledning i området.

Forsyningen med vedvarende energi i Trekantområdet er baseret på en række forskellige vedvarende energikilder, herunder biomasse (flis, halm og træpiller), biogas, vindenergi, solenergi (solfangere og solceller) og jordvarme.

Den samlede produktion af el i Trekantområdet på vedvarende energi – vind og sol - udgjorde i 2017 22,9% af det samlede elforbrug i Trekantområdet.

Kommunerne i Trekantområdet arbejder for at øge produktionen af vedvarende energi. Udover etablering af nye forsyningsanlæg sker det ved at ombygge og udbygge eksisterende anlæg, så vedvarende energikilder kan tage over for fossile brændsler.

Vindkraft kommer til at spille en afgørende rolle i fremtidens energisystem i Danmark. Energistyrelsen forventer, at vindkraft i 2030 vil dække ca. 80% af elforbruget i Danmark. Med en udskiftning af mindre vindmøller til nye og større vindmøller vil elproduktionen fra vindenergi kunne øges betydeligt med færre møller end i dag. Landvindmøller er desuden den billigste måde at producere el på.

Der er de senere år sket en udvikling af solcelleteknologierne og samtidig sket et markant prisfald på solceller. Produktionsomkostningen på solcellestrøm på store markplacerede anlæg er markant billigere end for de tagplacerede husstandsanlæg. Det er dog stadig oplagt at udnytte mange af de store uudnyttede tagflader til solcelleanlæg, særligt på større bygninger med et stort elforbrug i dagtimerne.

Etablering af biogasanlæg kan ligeledes bidrage til den grønne omstilling. Den producerede biogas kan, hvis den opgraderes til naturgaskvalitet fortrænge fossilt naturgas.

Retningslinjer for bæredygtig energiforsyning og biogasanlæg er indarbejdet i kap. 5.

Biogas kan kombineres med andre innovative teknologier og processer såsom brintproduktion, metaniseringsanlæg og power-to-X[1] og omdannes til grønne brændstoffer til eksempelvis transportsektoren.

En supplerende måde at reducere CO2-udledning på er ved at indfange og lagre CO2 fra biomasse- eller affaldsfyrede anlæg, da det hermed kan kompensere for anden CO2-udledning. Den opfangede CO2 kan deponeres eller sammen med et power-to-X anlæg anvendes til produktion af grønne brændstoffer til transportsektoren.

I Trekantområdet har vi produktion og transmission af el og varme, raffinering og brintproduktion samt biomasse- og affaldsforbrænding. Der er således potentiale for at etablere en ny symbiose hvor vedvarende energikilder, biomasse og affald er de primære kilder til produktion af el, varme samt brændstoffer (H2 og biobrændstoffer).

Fjernvarme er den mest udbredte opvarmningsform i Trekantområdet, og ca. 65 % af alle boliger har fjernvarme. En stor del af fjernvarmen forsynes via TVIS (Trekantområdets Varmetransmissionsselskab), og er primært baseret på overskudsvarme og flis og har dermed en lav CO2-udledning. De øvrige fjernvarmeselskaber producerer også grøn varme, men derudover producerer en række fjernvarmeforsyninger dele af varmen på naturgas.

Fjernvarmeproduktionen kan blive mere grøn ved at samarbejde på tværs af kommuner og sektorer, og ved at flere fjernvarmeforsyningsselskaber etablerer egen varmeproduktion på vedvarende energikilder,  fx ved udnyttelse af overskudsvarme, opsætning af solvarmefangere, etablering af lagre (dam/tanke) til solvarme eller fliskedler evt. kombineret med store varmepumper.

Kommunerne i Trekantområdet samarbejder om at udfase olie og gas fra både den kollektive og individuelle varmeforsyning.

CO2-reduktion fra andre sektioner end energisektoren

Skal målet om 70% CO2-reduktion i 2030 og netto-nul udledning i 2050 nås, er det ikke nok at se på en omlægning af energiforsyning og –forbrug.

Udledning af drivhusgasser fra landbruget udgør over 20% af den samlede udledning i Danmark og i Trekantområdet som helhed ca. 38%. Udledningen sker i forbindelse med produktion af husdyr og i forbindelse med dyrkning af afgrøder. Ændret arealanvendelse og en helhedsorienteret arealplanlægning er nogle af de planlægningsmæssige virkemidler vi vil benytte, og som indgår i kapitel 3 Det åbne land.

Det samme gælder for transportområdet, der står for lige under 30% af udledningen af drivhusgasser i Trekantområdet. Vi kan blandt andet gennem planlægningen af infrastruktur påvirke transporten og mobiliteten i Trekantområdet til at være grønnere, og derfor er der i kapitel 5 en række tiltag, der fremmer grøn omstilling på transportområdet.

[1] Power-to-X er en betegnelse for et anlæg, hvor billig grøn strøm udnyttes via elektrolyse til at lave brint (eller andre gasser eller brændsler via f.eks. elektrolyse). Brint har den fordel, at det kan lagres og enten anvendes direkte eller viderebearbejdes til fx transportbrændstof.

Danmark skal beskyttes mod skader fra fremtidige oversvømmelser og øget kysterosion som følge af mere og kraftigere regn, hyppigere og mere voldsomme stormflodshændelser, havspejlsstigninger samt stigende grundvandsspejl. Det er en opgave, som kommuner og forsyningsselskaber skal bidrage til at løse sammen med staten, virksomheder og borgere. Det er nødvendigt at lade klimahensynet få høj prioritet og benytte lovgivningens muligheder, når der planlægges, og når der stilles krav. Nye innovative, teknologiske løsninger vil også spille en rolle.

Risikoområder for oversvømmelser

I forbindelse med implementeringen af EU’s oversvømmelsesdirektiv skal alle EU-medlemslande planlægge for ekstreme oversvømmelser, som kan medføre væsentlige negative følger for sundhed, miljø, kulturarv eller økonomi. Direktivet er i Danmark implementeret i Miljøministeriets ”lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer” og Kystdirektoratets ”bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet”.

Fredericia, Kolding og Vejle er af Miljø- og Fødevareministeren ved Kystdirektoratet udpeget som risikoområder for oversvømmelse fra vandløb, søer, havet og fjorde.

Selv om Haderslev og Middelfart ikke er udpeget som risikoområder, kan det konkluderes, at også disse byer er udsatte for potentiel oversvømmelse fra havet.

Kommunale handleplaner for klimatilpasning

Kommunerne har efter aftale mellem regeringen og KL udarbejdet klimatilpasningsplaner, der indeholder en kortlægning af risikoen for oversvømmelser og skaber overblik over og prioriterer indsatsen. Da oversvømmelser sjældent stopper ved kommunegrænserne, har Trekantområdets kommuner udarbejdet en fælles metode til værdikortlægning, der er anvendt i klimatilpasningsplanerne i seks af Trekantområdets kommuner.

Områder i risiko for oversvømmelse og erosion

Den 1. februar 2018 trådte planlovsændring om forebyggelse af skader ved oversvømmelse og erosion i kraft. Dermed skal der fremover i kommuneplanen ske udpegning af områder, der er i risiko for oversvømmelse eller erosion samt fastsættes bestemmelser om afværgeforanstaltninger. Det sker i den fælles retningslinje for oversvømmelse og erosion.

Den nærmere redegørelse findes i de enkelte kommuners lokale dele af kommuneplanen.

Verdensmål

Mål og retningslinjer for klima i kommuneplanen retter sig direkte og specifikt mod verdensmålet for klimaindsats, idet tiltag mod klimaforandringer her bliver integreret i planlægningen.

Gennem planlægningen arbejdes der på at øge byernes modstandskraft og tilpasningsevne til klimarelaterede risici.

Med ambitionerne i Trekantområdet om at gennemføre den grønne omstilling arbejdes der både for verdensmål 13 Klimaindsats og 7 Bæredygtig energi, herunder at andelen af VE øges væsentligt med de beskrevne indsatser.

Strategisk energiplanlægning (SEP)

Den strategiske energiplanlægning for Sønderjylland, SEP Sønderjylland, er energisamarbejdet mellem Aabenraa, Sønderborg, Tønder og Haderslev Kommuner. Formålet med kommunal strategisk energiplanlægning er at fremme omstilling til et mere fleksibelt energisystem med mindre energiforbrug og mere vedvarende energi. SEP er langsigtet planlægning. Samarbejdet er startet i 2016 og forventes at resultere i et solidt beslutningsgrundlag for planlægningen af den fremtidige energistruktur i Sønderjylland.

Haderslev Kommune er med i det Sønderjyske stratetiske energisamarbejde SEP Sønderjylland. SEP Sønderjylland er et fælleskommunalt sekretariat, der arbejder med grøn og bæredygtig omstilling af Sønderjyllands energisystem. SEP Sønderjylland er etableret d. 1. januar 2019, af de fire sønderjyske kommuner: Haderslev, Tønder Sønderbog og Aabenraa, i samarbejde med SYDENERGIfonden. De fire kommuner og SYDENERGIfonden har foreløbigt aftalt, at samarbejdet løber frem til udgangen af 2022. Driften og aktiviteterne i sekretariatet er baseret på midler fra de fire deltager kommuner, SYDENERGIfonden samt projektmidler fra Syddansk Vækstforum.

I SEP Sønderjylland samarbejdet arbejdes der tre indsatsområder:

• Fremtidens fjernvarmeforsyning
• Fremtidens varmeforsyning i områder uden fjernvarme og naturgas
• Fremtidens lokale produktion af grøn el og gas
  Se mere om SEP Sønderjylland her: http://www.sepsonderjylland.dk/

Energipolitik

Haderslev Kommune ønsker at nedbringe energiforbruget med 7 % i perioden 2019-2022, i de kommunale bygninger, og har på den baggrund udarbejdet en energipolitik.

For at nå målet om en reducering på 7 % af energiforbruget på både el, vand og varme vil vi igangsætte en række tiltag og undersøgelser. Herunder opridses nogle af de tiltag og undersøgelser vi er gået i gang med i kommunen:

• Vi vil kende vores forbrug i hver enkelt bygning
• Vi vil kende vores bygningers tilstand og deres energioptimeringspotentiale
• Vi vil gennemføre kampagner og udsende vejledning for at ændre vaner og holdninger
• Vi vil sikre et effektivt tilsyn med varme- og ventilationsanlæg
• Vi vil tænke energibesparelser ind i bygningerne, som en del af helheden
  Vi vil sikre at rentable energibesparende projekter gennemføres
• Når vi bygger nyt, vil vi have fokus på at opføre bygninger med lavt energiforbrug
• Vi vil have fokus på et lavt energiforbrug når vi leje eller køber nye bygninger
• Vi vil købe energirigtigt ind, når der købes elektronisk udstyr

Se energipolitikken her.

Varme- og energiplan

Haderslev Kommune fik i 2014 udarbejdet en varme og energiplan. Planen giver et overblik over den eksisterende varmeforsyning i kommunen og belyser hvordan varmeforsyningen på sigt kan udvikle sig til at blive mere uafhængig af fossile brændsler. Fastlæggelse af forsyningsområder til fjernvarmeforsyning, naturgasforsyning og individuel opvarmning sker i kommunens varmeplan.

Med varme- og energiplanen ønsker Haderslev Kommune at understøtte regeringens energi- og klimapolitiske mål. Inden for varmeforsyningsområdet betyder det, at Haderslev Kommune lokalt ønsker at fremme udbygningen af fjernvarmeområder, der hvor det er en samfundsøkonomisk og brugerøkonomisk fordel. Haderslev Kommune ønsker også at fremme en udvikling, hvor borgere og erhvervslivet frivilligt omstiller til fjernvarmen. Det er endvidere Haderslev Kommunes ønske at fremme en udvikling, hvor opvarmningen i områder udenfor kollektiv forsyning frivilligt omstilles til VE.