- Etablering af nye støjende sports- og fritidsanlæg kan som hovedregel finde sted, når etablering samlet set medfører miljømæssige forbedringer. Dette kan fx være gældende ved sammenlægning af eksisterende anlæg eller ved etablering af et anlæg til erstatning af allerede eksisterende anlæg. Nye anlæg kan endvidere etableres, hvis lokale kapacitetsmæssige forhold taler for dette.
- Støjende fritidsanlæg skal søges placeret i allerede støjbelastede områder, eksempelvis i nærheden af erhvervsområder, lufthavne eller stærkt trafikerede veje. Anlæg må som hovedregel ikke placeres i områder med stor almen benyttelse eller i områder af særlig landskabelig værdi, naturområder eller i uforstyrrede landskaber.
Eksisterende og planlagte forhold
Der er bl.a. følgende støjende fritidsanlæg i Haderslev Kommune:
- Flyvepladser: Haderslev Flyveplads og Flyvestation Skrydstrup
- Motorsportsbaner: Vojens Speedway Center, Kart Racing Vojens og Skovbybanen v/Haderslev Motorsport.
- Skydebaneanlæg: Tiset Jagtforening, Simmersted Jagtforening, Flyvestation Skrydstrup, Haderslev Vesterskov, Hjemmeværnets Skydebaneanlæg ved Fole, Haderslev Skyttekreds og Vojens Skyttekreds.
- Modelflyvebaner findes sydøst for Slivsø ved Hoptrup, og sydvest for Skibelund.
- Udendørs paintballbaner findes ved Hoptrup Næsvej nordøst for Hoptrup og Råstedhøjvej umiddelbart vest for Gram.