3.5.1.1 Krav om visualiseringer indenfor kystlandskabet - Haderslev Kommune

Statisk kort
Statisk kort

Inden for det kystorienterede landskab, skal der ved ansøgninger om større projekter, byggerier og tekniske anlæg foreligge en visualisering af påvirkningen på kystlandskabet.

Haderslev Kommune er en kystkommune og det kystorienterede landskab er særligt oplevelsesrigt. Ikke mindst på baggrund af kysternes uberørthed og de særlige udsigter, der knytter sig til kysten. Fra vand til land og fra land til vand. Kysten er rig på oplevelser og giver mulighed for rekreation i mange afskygninger, og fri færdsel langs kysten. Kysten er derfor sårbar overfor høj bebyggelse, hindring af udsigt og visuel støj.
Når det handler om bosætning i landdistrikterne – både med hensyn til at tiltrække og fastholde – har det betydning at nye initiativer i landskabet ikke forringer et områdes attraktivitet. Det vil sige at det har betydning for et områdes potentiale som bosætningsområde at en udsigt ikke fjernes eller at et områdes uforstyrrethed ændres. Det kunne være på grund af skovrejsning, anden areal-anvendelse eller nyt byggeri. Eller at nyt lys i landskabet fjerner oplevelsen af uforstyrrethed eller på anden måde forringer oplevelsen af et område.

Derfor stilles der krav om, at der ved ansøgning om større projekter, byggerier og tekniske anlæg indenfor det det kystorienterede landskab skal foreligge en visualisering af påvirkningen.

Se kort ovenfor.