Omfang og beliggenhed af områder, hvor skovrejsning er uønsket, fremgår af ovenstående kort.
Områder, hvor skovrejsning er uønsket, er udpeget på steder, hvor skovrejsning er uforeneligt med andre planlægnings- og beskyttelseshensyn f.eks.:
- Arealer, der er udlagt til råstofgravning, byudvikling eller fremtidige veje.
- Landskabsværdier. Det kan være værdifulde udsigtslandskaber ved kyster og ådale, specifikke landskabstræk f.eks. større landskabsfredninger samt geologiske værdier.
- Lavbundsarealer i forbindelse med de store dalsystemer.
- Bevarelsen af en række specifikke naturværdier (f.eks. udpegede potentielle vådområder eller dele af potentiel natur) og beskyttede naturtyper (heder, overdrev, moser, enge, strandenge m.m.).
- Bevarelsen af særlige kulturhistoriske enheder som kirkeomgivelser/kirkebeskyttelses-zoner, de nationale kulturarvsarealer og kulturhistoriske værdier f.eks. arkæologiske eller særlige bevaringsværdige landsbyejerlav.
- Arealer i eller i umiddelbar nærhed af fuglebeskyttelsesområder med forekomst af arter, der er sårbare over for skovrejsning (som f.eks. engfugle, vadefugle, m.m.).
Opmærksomheden henledes endvidere på, at hensynet til de højdebegrænsende indflyvningsplaner omkring de offentlige flyvepladser Billund Lufthavn, Flyvestation Skrydstrup, Haderslev Flyveplads ved Skovbølling og Kolding Lufthavn skal respekteres.
Skovrejsning uønsket er udpeget i områder, hvor skovrejsning er vurderet uforenelig med hensyn til natur, land-skab, geologi eller kulturhistorie, eller hvor områderne er udlagt til andre formål, herunder byudvikling, tekniske anlæg, fremtidige veje eller forsyningsnet.
Det er en national interesse, at skovrejsning ikke forringer eksisterende naturværdier, landskabsværdier, geolo-giske værdier eller kulturhistoriske værdier. Det er derfor vigtigt, at skovrejsning ikke sker på bekostning af disse værdier. Områder, hvor skovrejsning er vurderet uforeneligt med disse hensyn, er derfor udpeget som områder, hvor skovrejsning er uønsket.
2.3.1 Baggrund for udpegningen
Udpegningen af områder, hvor skovrejsning er uønsket, er sket på baggrund af en overordnet kortlægning og kategorisering af bindinger, der har betydning for at områderne bør friholdes for skovrejsning, samt en efter-følgende kvalificering og konkretisering.
Nedenfor er der nærmere redegjort for udpegningsgrundlaget for de enkelte interesseområder:
Bygge- og beskyttelseslinjer
Områder, der er omfattet af bygge- og beskyttelseslinjer, og som ved anden lovgivning er beskyttet mod til-standsændringer, herunder skovrejsning, indgår implicit i udpegningen for skovrejsning uønsket, men er ikke nødvendigvis omfattet af kortudpegningen. Det gælder eksempelvis fortidsmindebeskyttelse, skovbyggelinjer, sø- og å-beskyttelseslinjer, beskyttede vandløb mv.
I områder, hvor der findes større samlinger af f.eks. fortidsminder, beskyttede diger, beskyttede naturtyper el.lign., og hvor disse elementer vurderes at udgøre en betydelig landskabelig eller naturmæssig kvalitet, der er sårbar over for skovrejsning, indgår det sammenhængende område i udpegningen for skovrejsning uønsket. Det gælder eksempelvis i området mellem Skrydstrup lufthavn og Vedsted, hvor der findes en stor koncentrati-on af fortidsminder, der i sin helhed vurderes at have en visuel betydning i landskabet, og som derfor bør fri-holdes for skovrejsning.
Landskab
Det er en national interesse at skovrejsning ikke er i konflikt hensynet til landskabet. Der er derfor foretaget en gennemgang af udpegningsgrundlaget for de bevaringsværdige landskaber, samt besigtigelse af de konkrete områder, med henblik på at vurdere landskabernes sårbarhed og egnethed over for skovrejsning.
Bevaringsværdige landskaber, der på baggrund af kommunens landskabsanalyse vurderes sårbare over for skovrejsning, indgår således direkte i udpegningen for skovrejsning uønsket. Det gælder eksempelvis for ho-vedparten af de kystnære landskaber, Aarø, landskabet omkring Haderslev Dam, samt landskabet omkring Gram Å og Gram Slot.
Store dele af disse områder er ligeledes sammenfaldende med de specifikke geologiske bevaringsværdier og værdifulde kulturmiljøer.
Landskaber med særlige udsigtsmuligheder
Udpegningen for skovrejsning uønsket omfatter landskaber, der på grund af landskabets terrænforhold og rumlige og visuelle karakter, vurderes at have særlige udsigtsmuligheder. I disse områder er det ved besigtigel-se vurderet, at skovrejsning vil bryde væsentlig med landskabets særlige udsigtsmuligheder, og dermed også vil have en negativ betydning for landskabets rumlige karakter og oplevelsesmuligheder.
Områder med særlige udsigtsmuligheder er ikke nødvendigvis beskyttet ved anden lovgivning, men beror på en konkret vurdering. Det omfatter bl.a. landskabet mellem Nustrup og Vojens, samt landskabet omkring Vester Lindet, i den nordlige del af Haderslev Kommune.
Kulturmiljø
Værdifulde kulturmiljøer og kulturhistoriske bevaringsværdier udgør større, sammenhængende områder, der er udgør særlige kulturhistoriske fortællinger.
Dette omfatter bl.a. kirkelandskaber, som er afgrænsede områder, hvor kirken er vurderet at have en visuel betydning i landskabet. Inden for de afgrænsede kirkelandskaber er det således vurderet, at skovrejsning vil medføre en forringelse af kirkens visuelle betydning i landskabet.
De kulturhistoriske bevaringsværdier omfatter ligeledes kulturarvsarealer, som er kulturhistoriske interesseom-råder med skjulte fortidsminder i jorden, som kan blive påvirket ved skovrejsning. Kulturarvsarealer er ikke fre-dede områder, men indeholder potentielt fredede fortidsminder, hvorfor de indgår i udpegning for skovrejs-ning uønsket.
Derudover relaterer kulturmiljøinteresserne sig til elementer og mønstre i landskabet, der udgør en kulturhisto-risk fortælling. Dette kan bl.a. være i form af udskiftningsstrukturer fra Landboreformernes udskiftning af lands-byerne, som det bl.a. er tydeligt ved Maugstrup og Sommersted. Disse områder indgår derfor ligeledes i ud-pegningen for skovrejsning uønsket.
Geologi
I områder med geologiske interesser er det generelt vurderet, at skovrejsning vil være med til at sløre de geo-logiske strukturer, herunder særlige geologiske overgange, eksempelvis de markante, terrænmæssige over-gange mellem bakkeøerne og de flade slettelandskaber samt i landskabet omkring israndslinjen.
De geologiske interesseområder indgår derfor som udgangspunkt i udpegningen for skovrejsning uønsket, med undtagelse af enkelte, mindre områder.
Kysterne
Det er en national interesse, at de åbne danske kyster bevares. Den del af kystlandskabet, der vurderes at have en visuel orientering mod kysterne, skal som udgangspunkt friholdes for skovrejsning, så udsigterne til kysten bevares. Det er dog vurderet muligt at indpasse enkelte, mindre skovrejsningsområder, hvor disse ikke bryder de visuelle sammenhænge til kysterne, og hvor de kan indpasse i landskabets karakter, herunder i tilknytning til eksisterende kystskove.
Natur
Beskyttede naturtyper skal jf. naturbeskyttelsesloven friholdes for skovrejsning, der medfører en tilstandsæn-dring af naturområdet. Beskyttede naturtyper udgør både små og store områder, som ligger jævnt fordelt over hele kommunen. Selvom et beskyttet naturområde ikke indgår i kortudpegningen for skovrejsning, benævnt uønsket, er det således fortsat beskyttet mod skovrejsning jf. gældende lovgivning.
Øvrige naturinteresser, herunder Natura 2000, naturbeskyttelsesområder og økologiske forbindelser er ikke nødvendigvis uforenelig med skovrejsning. Her beror udpegningen på en konkret vurdering af det konkrete område.
Lavbundsarealer og vådområder
Det er en national interesse, at lavbundsarealer, der kan genoprettes til vådområder, og som vil kunne udvikle sig til værdifulde natur- eller vådområder, sikres bedst muligt. Derfor indgår de udpegede lavbundsarealer og vådområder i udpegningen, hvor skovrejsning er uønsket.
Landbrug
Det er en national interesse at sikre, at der er tilstrækkelige arealer til fødevareproduktion og husdyrbrug. Der er dog ikke vurderet at være en direkte konflikt mellem skovrejsning og de fortsatte muligheder til landbrugs-drift. Skovrejsning vil ligeledes kunne bidrage til at nedbringe landbrugets samlede CO2 udledning. De værdi-fulde landbrugsarealer indgår derfor ikke direkte i udpegningsgrundlaget for skovrejsning uønsket. I forbindel-se med skovrejsning vil der foretages en konkret vurderes på konsekvensen for husdyrbrugets nuværende og kommende muligheder. Der vil i det enkelte tilfælde foretages en partshøring af den/de berørte landbrug.
By- og erhvervsudvikling
For at sikre, at skovrejsning ikke begrænser udvikling af byer og erhverv, og områder, hvor der vurderes at være potentiale for byvækst eller erhvervsudvikling, indgår derfor i udpegningen af områder, hvor skovrejsning er uønsket.
Der kan ligeledes ikke ske skovrejsning inden for kommeplanlagte rammeområder.
Energi og forsyning
Det er en national interesse at skovrejsning ikke er i konflikt med større forsyningsområder, herunder arealkor-ridorer til eksisterende og fremtidig infrastruktur, råstofområder og arealer til vedvarende energianlæg.
Disse områder indgår derfor som udgangspunkt i udpegningsgrundlaget for områder, hvor skovrejsning er uønsket.