Landsbyerne skal udvikles differentieret med udgangspunkt i den enkelte landsbys stedbundne potentiale.
Haderslev Kommune vil særligt støtte aktive og initiativrige borgergrupper. Deres initiativer prioriteres i forhold til det stedbundne potentiale. Der skal særligt fokuseres på udbygning og formidling af vandre- og cykelstiforbindelser, faciliteter der understøtter det i kommuneplanen udpegede potentiale, oprydning i landsbyer, bevarelse af kulturarv og økonomisk understøttelse af forskønnelser - herunder nedrivninger - ved hjælp af relevante puljer.
Der skal arbejdes for, at der etableres mere naturindhold i landsbyerne og højne kvaliteten af allerede eksisterende natur indhold.
Landsbyers udvikling skal ske bredt og særligt støttes samarbejder mellem landsbyer indbyrdes og mellem landsbyer og interessenter som erhvervsliv, natur- og turismeformidlere og Haderslev Kommune.
Retningslinjen gælder for de landsbyer der er afgrænset på kortet.
Landsbyerne
Landsbyerne defineres indenfor strategisk planlægning for landsbyer i Haderslev Kommune som alle landsbyer, fortrinsvis med et indbyggerantal over 200, samt lokalbyer. Centerbyerne Vojens og Gram samt hovedbyen Haderslev inkl. Starup er således ikke omfattet. Desuden omfattes de landsbyer, der har mellem 100 og 199 indbyggere, såfremt der er i Kommuneplan 2017 er kommuneplanrammer for landsbyen. Der er udarbejdet en baggrundsrapport med kortlægning af landsbyerne i forhold til størrelse, relevante data og indsamling af viden om civilsamfundets styrke.
Landsbyernes potentialer
I Haderslev Kommune tager den strategiske planlægning for landsbyerne udgangspunkt i 3 politisk valgte potentialer: Bosætning, turisme og natur. De 3 potentialer er udpeget af landdistriktsudvalget, for at styrke det gode liv i landsbyerne i en stedbunden retning, der tager udgangspunkt i lokale vilkår og muligheder.
Landsbyernes potentiale er som udgangspunkt defineret af landsbyens beliggenhed i et af kommuneplanens geografisk afgrænsede områder:
• Støjkonsekvenszonen for Skrydstrup flyvestation. • Turismebåndet og større vandreruter • Bevaringsværdige landskaber og natura2000 områder.
Det er således muligt, at en landsby har flere potentialer. Derfor skal potentialet ses som retningsgivende. Mål og virkemidler kan være sammenfaldende på tværs af landsbytyperne. Fra kommunens side vil initiativer, der understøtter potentialerne blive prioriteret frem for eventuelle øvrige initiativer.
Landsbyer med bosætningspotentiale
Landsbyer med bosætningspotentiale er udpeget i områderne udenfor støjkonsekvenszonen omkring Skrydstrup flyvestation. Potentialet kan forløses gennem aktiviteter, der i denne sammenhæng kan handle om ny bebyggelse, mulighed for etablering af forskellige boformer og fastlæggelse af karakteren af den offentlige service. Initiativer fra civilsamfundet, der tager udgangspunkt i en styrkelse af bo- og bylivskvaliteterne i byen kan understøttes med de værktøjer, der gælder i planloven og i den kommunale landdistriktspolitik, herunder fokusplaner udarbejdet på borgerinitiativ. Se mere om støjkonsekvenszonen i kapitel 6.1 Støjforhold.
Landsbyer med naturpotentiale
Landsbyer med naturpotentiale skal findes i områderne indenfor kommuneplanens udpegede bevaringsværdige landskaber. og natura2000 områder. Potentialet kan forløses gennem aktiviteter, der i denne sammenhæng kan handle om etablering og markedsføring af stier og anlæggelse af faciliteter, der styrker oplevelser i naturen. De hensyn der udpeges som væsentlige for bevarelse af landskab og geologi skal håndhæves, som beskrevet i Kommuneplanens kapitel 3.5. Initiativer fra civilsamfundet, der tager udgangspunkt i styrkelse af naturoplevelserne i og omkring byen kan understøttes med de værktøjer, der gælder i planloven og i den kommunale landdistriktspolitik, herunder fokusplaner udarbejdet på borgerinitiativ.
Landsbyer med turisme potentiale
Landsbyer med turismepotentiale skal findes i den geografiske afgrænsning af turismebåndet og ved større vandreruter og omfatter således også kystnære områder. De hensyn der udpeges som væsentlige i kystnærhedszonen skal håndhæves, som beskrevet i Kommuneplanens kapitel 2.1.4. Se også Retningslinjer for turisme kultur- og fritidsliv, Kommuneplanens Kapitel 4 Potentialet kan forløses gennem aktiviteter, der i denne sammenhæng kan handle om etablering og markedsføring af stier, turismeerhverv samt kultur- og oplevelses faciliteter. Initiativer fra civilsamfundet, der tager udgangspunkt i styrkelse af turismen kan understøttes med de værktøjer, der gælder i planloven og i den kommunale landdistriktspolitik, herunder fokusplaner udarbejdet på borgerinitiativ.
Samarbejde om udviklingen af levende landsbyer og landdistrikter
I Haderslev Kommune er der etableret en formel mulighed for samarbejde mellem kommune og landsbyer. Der er etableret et land- og byudviklingsudvalg, som har en løbende kontakt til initiativer fra landdistrikterne. Landdistriktskoordinatoren indgår i samarbejder med landsbyerne og formidler muligheder for udvikling med udgangspunkt i planloven, Haderslev Kommunes landdistriktspulje og ved at facilitere igangsætning af borgerdrevne Fokusplaner. Fokusplanerne skal definere de muligheder borgerne ser for styrkelse af landsbylivet og pege på initiativer, der kan fremme at det sker. Fokusplanerne anvendes i dialogen med samarbejdspartnere. Fokusplanerne kan pege på mulige landsbysamarbejder og på praktiske tiltag, der kan udføres af borgerne, eller kan indarbejdes i kommunale planlægnings-, anlægs- eller driftsplaner. Fokusplanerne er således et redskab, der udgør en del af grundlaget for Haderslev Kommunes stillingtagen til udvikling af landsbyerne. I nogle landsbyer er der både landsbyafgrænsning og rammer for lokalplanlægning. Sidstnævnte fastlægger retning for evt. kommende planlægning mere detaljeret.
Omdannelseslandsbyer
Kommunen kan hvert 4. år udpege 2 omdannelseslandsbyer. Kriterierne for, at en landsby kan blive en omdannelseslandsby er at den skal være beliggende i landzone med befolkningsmæssig tilbagegang og skal have et indbyggertal over 100. I udvælgelsesprocessen kan der bl.a. fokuseres på, om landsbyen har et stærkt lokalsamfund eller om byen er placeret i et område med stedbundne kvaliteter. Udpegningen skal iagttage de nationale interesser og overholde gældende regler i medfør af anden lovgivning. Der er udarbejdet en baggrundsrapport, hvori der er udpeget en række potentielle omdannelseslandsbyer. Se link til rapporten nederst på denne side.
Formålet med at udpege omdannelseslandsbyer er at give videre rammer for at imødekomme eventuelle ønsker om at opføre en bolig eller etablere en mindre virksomhed i de tilfælde, hvor det ikke er nødvendigt at afvente en egentlig planlægning med udarbejdelse af lokalplan. I omdannelses landsbyer er det muligt at trække en videre afgrænsning af landsbyen, end efter nuværende praksis.
Afgrænsningen kan således åbne mulighed for, at f.eks. utidssvarende bygninger tæt på trafikbelastet vej kan nedrives og at nye boliger eller mindre virksomheder kan placeres mere hensigtsmæssigt.
Med vedtagelse af kommuneplan 2021-2033 udpeges der ikke omdannelseslandsbyer. Hvis der efterfølgende viser sig behov for at benytte en udpegning af omdannelseslandsby som redskab i forbindelse med konkret landsbyudvikling, kan det ske i kraft af kommuneplantillæg, der vedtages af det nye byråd. Kommuneplanens retningslinjer for udvikling af landsbyer, samt en opdatering af baggrundsrapportens data skal ligge til grund for eventuelle udpegninger.
Verdensmålene
Strategisk planlægning for landsbyer skal imødekomme FN’s verdensmål: • 8 Anstændige jobs og økonomisk vækst, samt delmål 8.3 • 11 Bæredygtige byer og lokalsamfund, samt delmålene 11.1, 11.3, 11a • 17 Partnerskaber for handling, samt delmålene 17.17 For at følge udviklingen måles på følgende indikatorer: • Befolkningsudvikling i landdistrikterne • Arbejdspladsudvikling i landdistrikterne • Antal ansøgninger til landdistriktspuljen • Udarbejdelse af handleplaner, med eventuelle løbende revisioner (fokusplan, aktivitetsplaner o. lign) for landdistrikterne.
