Strategisk planlægning for landsbyer er et nyt tema i Kommuneplan 2021-2033 for Haderslev Kommune. Strategisk planlægning for landsbyerne skal ske med udgangspunkt i faktuelle forhold og viden om det civile samfunds styrke. Der skal planlægges differentieret og med inddragelse af civilsamfundet.
Målet er at opretholde det gode liv i landsbyerne, hvad enten der er indbyggermæssig fremgang eller tilbagegang og hvad enten civilsamfundet er meget aktivt eller mere stille. Strategisk planlægning skal sikre en omstilling eller tilpasning af de områder der er økonomisk og befolkningsmæssigt udfordret.
Kommunerne kan udpege 2 Omdannelseslandsbyer hvert 4. år. De skal være beliggende i landzone med befolkningstilbagegang, men have et stærkt civilsamfund. Desuden skal indbyggertallet være over 100.