2.2.5 Konsekvensområder omkring områder forbeholdt produktionserhverv
2.2.5 Konsekvensområder omkring områder forbeholdt produktionserhverv
Omkring nogle af de udpegede områder forbeholdt produktionserhverv, er udlagt konsekvensområder. De er i udgangspunktet udlagt som fast 500 meter opmærksomhedszone, men kan i nogle tilfælde være reduceret eller udvidet i henhold til konkrete vurderinger på baggrund af miljøkortlægninger.
Ved lokalplanlægning for miljøfølsom anvendelse inden for konsekvensområderne skal der foretages en konkret vurdering om behov for eventuelle afværgeforanstaltninger. Dette foretages for at sikre produktionserhvervenes fortsatte drift- og udviklingsmuligheder.
Konsekvensområder er vist på ovenstående kort.
Kommunen kan, men det er ikke et krav, udpege konsekvensområder omkring erhvervsområder forbeholdt produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder.
Ved udpegning af konsekvensområder gøres der hermed særligt opmærksom på, at der på arealer beliggende inden for konsekvensområdet kun må planlægges for følsom anvendelse, hvis der i lokalplanen fastsættes bestemmelser jf. §§ 15a og 15b, som sikrer den fremtidige anvendelse mod gener.
Udpegning af konsekvensområder kan også ske ud fra ønsket om at synliggøre potentialer for virksomheders udviklingsmuligheder, hvor miljøpåvirkning kan række ud over den egentlige udpegning af områder forbeholdt produktionserhverv.
Grundlag for afgrænsning af konsekvensområder kan f.eks. basere sig på støjudbredelseskortlægning i forbindelse med produktionsvirksomheders miljøgodkendelse, på konsekvensområder omkring udpegede virksomheder med særlige beliggenhedskrav, eller tilsvarende eksisterende godkendte miljøforhold og gældende planlægning. Konsekvenszonernes afgrænsning kan også være baseret på virksomhedernes ønsker til udviklingsmuligheder.
Planloven giver mulighed for, at der inden for konsekvensområder omkring områder forbeholdt produktionserhverv kan udlægges op til to transformationsområder, samt op til to lugtbelastede arealer, i en fireårige planperiode.
Transformationsområder giver mulighed for at planlægge for boliger i varigt støjbelastede områder, hvis en række betingelser er opfyldt. Tilsvarende giver lugtbelastede arealer mulighed for at planlægge for boliger i varigt lugtbelastede områder, hvis en række betingelser er opfyldt.
Et notat om Haderslev Kommunes udpegninger af områder forbeholdt produktionsvirksomheder og konsekvensområder omkring områder forbeholdt produktionserhverv kan ses her
[1] virksomheder, omfattet af branchebekendtgørelser, der er trådt i kraft før 12. december 2017 er ikke omfattet af definitionen af produktionsvirksomheder, det gælder f.eks. autoværksteder og renserier.
[i] Vedr. nummerering af kapitlet – og underliggende retningslinjer - følger den forventede nye opbygning af kommuneplan 2021-2033 for Trekantområdet. Det er forskelligt mellem de syv kommuner om den pågældende nummerering beholdes, justeres eller falder bort.